Blandt kornelplanterne finder man nogle af havens mest spektakulære forårs- og sommerblomstrende buske. Men hvad sker der egentlig, når blomstringen udebliver helt eller kun viser sig sparsomment? Her er de tre ting, du bør undersøge nærmere.
Kornel (Cornus) i haven
Kornel (Cornus) er populære prydbuske i mange haver. Den hjemlige kornelkirsebær (Cornus mas) er særligt efterspurgt i naturnære haver som fødeplante for fugle. De skinnende røde frugter fra dette vildtfrugtende busk smager også godt for mennesker, og der findes i dag adskillige sorter, der giver stort udbytte og store frugter.
Cornus officinalis ligner kornelkirsebæret meget, men stammer fra Japan. Begge arter åbner deres små gule blomster allerede tidligt om foråret og er derfor værdifulde som bivenlige planter.
Blomsterkornel er betegnelsen for en række arter, der primært gør sig bemærket med deres pragtfulde højblade — selve blomsterne er temmelig uanselige. Amerikansk blomsterkornel (Cornus florida), den amerikanske Cornus nuttallii og japansk blomsterkornel (Cornus kousa) hører til de rigblomstrende arter. Tatarisk kornel (Cornus alba) og silkebladet kornel (Cornus serica) tiltrækker sig derimod opmærksomhed med deres intenst farvede bark. Pagodetræet (Cornus controversa) og den vekselblad-bærende kornel (Cornus alternifolia) har begge en etageopbygget form og blomstrer i forsommeren med flade kvastformede stande.
De hjemlige kornelarterne er ukomplicerede og nøjsomme i haven. Blomsterkornelplanterne stiller derimod lidt større krav til placering og pleje. Men uanset om det drejer sig om japansk, amerikansk blomsterkornel eller kornelkirsebær — det er altid skuffende, når blomstringen svigter. Der kan være flere grunde til, at planterne ikke blomstrer.
Årsag 1: Forkert placering
Blomsterkornelens højblade anlægges allerede om efteråret året før. Oplever planten ekstrem kulde i vintermånederne, kan det resultere i færre og mindre højblade end normalt. For at beskytte blomsterkornel mod frostskader bør man placere den et læfuldt sted i haven og dække unge planter med fiberdug eller halmmåtter samt et tykt lag af bunddækningsmateriale.
Direkte middagssol er heller ikke gunstigt for disse prydbuske. Er vinteren og foråret simpelthen for koldt og mørkt, må man desværre vente til næste sæson og håbe på bedre blomstring.
Blomsterkornel imponerer i maj med sin storslåede blomsterpragt.
Årsag 2: Forkert jordbund
Vandlidende jord er skadelig for alle kornelarterne. Når det gælder den ideelle jordbundskvalitet, deler vandene sig dog en smule. De amerikanske sorter reagerer særligt følsomt over for tung, kalkrig jord, mens de asiatiske varianter trives fint i let leret og svagt alkalisk jord.
Hvis det er nødvendigt, bør man ved plantning forbedre jordbunden med sand for at øge dens gennemtrængelighed, og man kan sænke pH-værdien ved at tilsætte rhododendronjord. Blomsterkornel har desuden et større behov for næringsstoffer end mange andre kornelarterne.
Hjemlige kornelarterne som kornelkirsebæret er langt mindre krævende hvad angår næring og trives faktisk bedst i kalkholdig jord. Det gælder derfor generelt om at sætte sig grundigt ind i den specifikke arts jordpræferencer, inden man planter.
Årsag 3: En svamp skaber problemer
En bestemt svampesygdom kan få både høj- og løvblade på kornel til at visne og skrumpe — og det rammer særligt blomsterkornel. De første tegn viser sig som rødbrune pletter, og efterhånden begynder skuddene at visne og tørre ind. Svampen overvintrer i grenene og spreder sig om foråret via sine sporer.
Som det gælder for alle svampesygdomme, trives Discula destructiva — der forårsager antraknosesygdommen — bedst i fugtigt vejr. Planteforædlere arbejder løbende på at udvikle resistente og robuste Cornus-sorter.
Er din kornel angrebet, bør du om efteråret:
- Fjerne sygt løv grundigt
- Klippe beskadigede skud bort
- Overveje at flytte planten til et tørrere voksested for at redde den
Tidlig og målrettet handling er afgørende for at begrænse skaderne og give planten de bedste chancer for en smuk blomstring i de kommende sæsoner.
