Pæonens blomstring i maj er noget helt særligt
Pæoner (Paeonia) er en af havens absolutte stjerner. Hvert forår byder de på store, duftende blomster – fyldte såvel som enkle – der tiltrækker utallige insekter. Når din pæon år efter år nægter at blomstre, kan den forkerte plantedybde meget vel være synderen.
Pæoner er utroligt langlivede planter. Når de først har slået rod, kan stauder og buske glæde haven i årtier ad gangen. Men har du begået en fejl ved plantningen, husker planten det godt – og du mærker konsekvenserne længe.
Når staudepæoner ikke vil blomstre
Staudepæonen (Paeonia officinalis) – også kaldet bonderosenkan plantes hele året rundt, selv som potteplante. Den foretrækker en tung, fugtig jord med et moderat humusindhold og trives bedst på en sol- eller halvskyggerig placering.
Det allervigtigste ved plantning af staudepæoner er dybden. Sætter du planten for dybt ned, kan det tage mange år, før den overhovedet begynder at blomstre – og i nogle tilfælde sker det slet ikke.
Rodstokken skal ligge meget tæt på jordoverfladen. Tre centimeter er fuldt tilstrækkeligt. De gamle skudspidser bør stikke en smule op over jordbunden. Graves rodklumpen for dybt ned, risikerer du, at pæonen helt undlader at blomstre – selv om planten i øvrigt trives fint.
Husk at dele ved flytning!
Skal du flytte en ældre staudepæon, er det afgørende, at du deler rodstokken i processen. Generelt bør man dog kun flytte en pæon, hvis det er absolut nødvendigt – en ændring af voksested påvirker blomstringen mærkbart.
Pæoner trives og blomstrer smukkest, når de får lov at stå uforstyrret på samme sted i mange år. Bliver flytning alligevel nødvendig, graves planten op om efteråret. Dernæst adskilles rodklumstykkerne forsigtigt fra hinanden.
Tip: Gør stykkerne ikke for små. Rodstykker med mere end syv øjne har gode chancer for at blomstre allerede det følgende år. Sørg også ved genplantning for, at stykkerne ikke sættes for dybt på den nye placering. I det første år efter plantning eller flytning danner pæoner typisk kun få blomster – men for hvert år planten står i bedet, blomstrer den kraftigere og mere frodig.
Buskpæoner må ikke plantes for lavt
For buskpæonen (Paeonia suffruticosa) gælder præcis det modsatte. Denne delvist vedagtige småbusk reagerer lige så sart på den forkerte plantedybde – men her er problemet, at den ikke må plantes for lavt.
Buskpæoner – også kaldet trépæoner – er podet på rodstokken af staudepæoner. Denne forbindelse er imidlertid ikke permanent. Buskene skal sættes så dybt, at podestedet befinder sig ca. 15 centimeter under jordoverfladen. Kun på den måde kan buskpæonens ædelskud danne egne rødder og med tiden vokse uafhængigt af underlaget.
Det bedste tidspunkt at plante en buskpæon er om efteråret. Sat korrekt i en veldrænende, næringsrig og lerholdigt jord vil trépæonen i maj præsentere sine imponerende blomster.
Pæoner skal gødes rigtigt
Pæoner er lidt kræsne, ikke kun hvad angår plantedybden, men også når det kommer til næringsstoffer. Gødningen må ikke være for kvælstofrig, da det øger risikoen for svampesygdomme. Kompost er heller ikke egnet til pleje af pæoner.
Vælg i stedet en afbalanceret gødning med et moderat kvælstofindhold, og gød fortrinsvis om foråret, når de første skud bryder frem. Kombinerer du den rigtige plantedybde med korrekt gødskning, er chancen for en frodig blomsterpræsentation i maj betydeligt større.
