Ukrudt i haven – et evigt irritationsmoment
Uønskede vildplanter – oftest lidt nedsættende kaldet ukrudt – dukker op præcis der, hvor man mindst ønsker dem. I bedet, mellem fliserne eller langs kanterne kan de med tiden blive en virkelig plage. At holde dem i skak hører til havens absolut mindst elskede opgaver.
Planter som skvalderkål (Aegopodium podagraria) og almindelig hvene (Elymus repens) er notorisk svære at udrydde, da de har en imponerende evne til at vende tilbage igen og igen. Hvilke midler og teknikker er egentlig lovlige – og samtidig skånsomme over for miljøet? Det gennemgår vi her.
1. Fjern ukrudt manuelt med rødder og det hele: Hakke eller luge
Den der regelmæssigt griber hakken, holder ukrudtsvæksten effektivt i ave over tid. Med denne miljøvenlige metode slår du ukrudtet af ved jordoverfladen eller lige under den med et metalbad. Samtidig løsner du de øverste jordlag og trækker ukrudtet ud af jorden.
Godt at vide: Regelmæssig hakning kan faktisk spare dig for hver anden eller tredje vanding! Hakken afskærer nemlig de fine kapillarrør i jorden, hvilket forhindrer, at vandet fordamper for hurtigt fra overfladen. Vigtigt at huske: Hakning hjælper kun mod frøukrudt og unge rodukrudtsplanter.
I nyttehaven er hakken særlig velegnet. I prydbedet er det til gengæld bedre at luge – det vil sige trække planterne op med rødderne i hånden. Mælkebøtten (Taraxacum officinale) har for eksempel dybtgående rødder, og her kan et ukrudtsudtrækkerjern med sin lange klinge komme til nytte.
Ukrudt i fuger og belægninger
Vokser der syre (Oxalis corniculata) eller mos i fugerne på din flisebelægning, kan du fjerne det med en fugerist eller en kraftig ståltrådsbørste. Tip: Når fugerne er renset, bør du efterfølgende fylde dem med ukrudtshæmmende fugegrus, så problemet ikke vender tilbage.
Vigtigt: Ukrudtsmidler er forbudte på befæstede arealer som stier, indkørsler og terrasser! Ved regn kan de aktive stoffer ellers sive ned i grundvandet eller nå nærliggende vandløb.
2. Bekæmp ukrudt med varme
En bekvem og tidsbesparende metode er at afbrænde eller koge ukrudt på befæstede flader. Med en ukrudtsbrænder føres varmen hen over de berørte steder, indtil bladene skifter til en mat grønfarve. Cellerne i blade og skud ødelægges, og planten dør overjordisk.
Ulempen er dog, at varmen ikke trænger helt ned til rødderne, og ukrudtet skyder ofte op igen efter en til to uger. Vær forsigtig ved tørke og høj varme – brandrisikoen er reel. En lignende effekt kan opnås ved at hælde kogende vand direkte over ukrudtet.
3. Barkmulch mod ukrudt
Et dæklag af hakket bark holder spirende ukrudt effektivt nede i bedet. Især nåletræsbark med sit høje indhold af garvesyre undertrykker ukrudtsfrøenes spiring. Fordel barkmulchen i mindst fem centimeters tykkelse på bedene – helst umiddelbart efter at dine planter er sat.
Inden du lægger mulchen ud, bør du gøde arealet med hornspåner for at kompensere for det kvælstofunderskud, som barkmulch kan forårsage i jordbunden.
Tjek altid, om dine planter trives med barkmulch, inden du anvender metoden. Som tommelfingerregel gælder: alle skov- og skovbrynplanter (skyggeposition) tåler mulch uden problemer.
Ukrudtsbekæmpelse: Salt og eddike er dårlige idéer!
Hjemmelavede midler baseret på salt eller eddike bør du holde dig langt fra – uanset om det drejer sig om befæstede eller beplantede arealer. Kogsalt sætter sig på bladene og udtørrer dem, men siver samtidig ned i jordbunden, hvor det kan forårsage alvorlig langtidsskade.
Eddikesyre kan – afhængigt af koncentrationen – angribe planternes rødder og jordlivet samt forsure jorden ved gentagen brug. Ifølge plantebeskyttelsesloven må man udelukkende anvende godkendte plantebeskyttelsesmidler til det specifikke anvendelsesområde. Brug derfor kun testede og godkendte produkter fra faghandelen, hvis du overhovedet vælger at bruge kemiske midler.
