En fugl med bemærkelsesværdige evner
Solsorten er én af de mest udbredte havefugle herhjemme. Den begynder at synge allerede en halv til tre kvarter før solopgang og holder ikke op før sent på dagen. Men hvad gør egentlig solsorten så særlig? Disse tre fakta tegner et billede af den utroligt tilpasningsdygtige fugl.
Solsorter er i dag blandt de fugle, vi kender bedst fra vores nære omgivelser. Tidligere var de trækfugle, men i dag vælger mange individer at blive hele året rundt. De har lært at klare sig under bymæssige forhold og er både opfindsomme og opportunistiske, når det gælder om at finde føde og bygge reder.
Fakta 1: Solsorten er et sandt alsidigt talent
Solsorternes reder kan dukke op de mest overraskende steder. De ruger op til tre gange om året og placerer gerne rederne, hvor der blot er plads: på mure, under tagsten, på lygtepæle, i rør, skorstene og endda i og på maskiner. Alt, der giver en smule beskyttelse og afskærmer mod rovdyr, kan omdannes til en yngleplads.
Hvis en kat eller en anden fjende nærmer sig, advarer solsorten omgivelserne med et karakteristisk, gennemtrængende kald – en række høje, skarpe toner i hurtigt rækkefølge. Solsorter spiser insekter, snegle, orme og andet småkryb samt bær og frugter. De har også opdaget, at mennesker smider madaffald ud. Det er derfor ikke ualmindeligt at se solsorter rode i skraldespande eller samle madrester op fra restaurationers borde og gulve.
Måske endnu mere fascinerende er det, at solsorter kan efterligne lyde fra omgivelserne. Nogle individer er i stand til at imitere en ambulancesirene eller de regelmæssige lyde fra en maskine med forbløffende præcision.
Fakta 2: Solsorten elsker varme
Særligt i højsommeren kan man opleve solsorter, der slapper fuldstændig af i den brændende sol. De finder et tørt, gerne støvet sted, breder vingerne helt ud og lader solens stråler ramme fjerene. Støvet hjælper samtidig med at holde fjerdragt i orden – en slags naturlig plejemetode.
Solsorter foretrækker tydeligt mørke overflader som sort asfalt, tør jord, en solbeskinnet grøn altantæppe eller kunstgræs. På lyse flader og lyse sten slår de sig sjældent ned. Det er en adfærd, de deler med mange andre dyr, der aktivt søger varme for at regulere kropstemperaturen.
Fakta 3: Solsortebestanden trues af Usutu-virus og insektdød
På trods af solsortens mange tilpasninger er bestanden under pres. Usutu-virussen forårsagede i 2020 et regulært solsortedødsfald i det tyske Rhein-Main-område. Denne virus stammer fra troperne og er ansvarlig for en fuglsygdom, som forskere fortsat undersøger nærmere. Finder man syge eller døde fugle, opfordres man til at indberette fundet til relevante naturorganisationer.
Hertil kommer den alvorlige nedgang i insektbestanden, som pt. anslås at udgøre ca. 80 procent i visse regioner. Det betyder, at solsorterne finder stadig mindre føde, hvilket direkte påvirker ungernes opvækst og overlevelse. I områder med særligt få insekter kan dette have mærkbare konsekvenser for den lokale solsortebestand.
