Introduktion til hækplanter som afskærmning
At finde den helt rigtige hækplante til netop dine jord- og lysforhold er ingen nem opgave. Her får du et overblik over de tolv bedste træer og buske til klippede hække – komplet med fordele og ulemper.
Leder du efter en billig og pladssparende løsning til haven, ender du før eller siden ved den klippede hæk. Hækplanter holder langt længere end trævægge og er billigere end mure. De eneste ulemper er, at du skal klippe planterne én til to gange om året, og at det kan tage nogle år, før afskærmningen er tæt nok.
Hvilken hækplante er den rigtige til din have?
Inden du køber, bør du afklare en række vigtige spørgsmål. Vil du have en hurtigt voksende plante, der til gengæld skal klippes to gange om året? Eller foretrækker du en dyrere sort, som ser fin ud med én årlig klipning, men som tager lidt længere tid om at nå den ønskede højde?
Overvej også jordbunden – er den udfordrende, kræves der nøjsomme buske. Og skal hækken skjule indblik hele vinteren, eller må den gerne fælde bladene om efteråret?
For at gøre dit valg nemmere gennemgår vi nedenfor de tolv vigtigste hækplanter med deres respektive styrker og svagheder.
De 12 bedste hækplanter til afskærmning
1. Taks (Taxus baccata)
Taksen hører til de mest langlivede hækplanter og kan ved god pasning sagtens leve over 1.000 år. Den egner sig til hække fra én til fire meters højde og trives på alle ikke for tørre jordtyper. Dette stedsegrønne nåletræ vokser i både sol og skygge og klarer sig endda godt under store træers rodnet.
Taksen er ekstremt klippevenlig og skyder igen selv efter kraftig tilbageskæring til stammen. Den vokser langsomt og behøver kun klipning én gang om året. Alle plantedele – inklusive frøstenen – er stærkt giftige, bortset fra det røde frøkappe. I direkte sol kan taksen lide frostskader. Den bedste hæksort ved siden af vildarten er den friskgrønne, opret voksende krydsning Taxus x media ‘Hicksii’.
2. Vestlig livstræ / Thuja (Thuja occidentalis)
Det vestlige livstræ egner sig til to til fire meter høje hække på solrige, humusrige og middelfugtede voksesteder. Det stedsegrønne træ er særdeles frostfast og vindstærkt og danner en meget tæt afskærmning. En ulempe er dog, at bladene får en brunlig-grøn farve ved frost.
Planterne er billige og vokser hurtigt. For at danne en tæt, ensartet væg bør de klippes to gange om året. Plant kun livstræer på tilstrækkeligt fugtigt og velventileret jord – ved tørke eller vandstagnation angribes de let af svampe og dør typisk helt. Efter kraftig tilbageskæring grønnes de ikke igen, så det er vigtigt at holde klippe-rytmen. Den finbladede sort ‘Smaragd’ regnes som en af de bedste hæksorter og bevarer sin grønne farve om vinteren.
3. Havecypres (Chamaecyparis lawsoniana)
Havecypressens blade minder om livstræets, men er lidt finere, og grenene vokser mere opret. Den egner sig til to til fire meter høje hække på solrige til halvskygge-lokationer med middelfugtig jord. Der findes et stort sortsudbud i gule, blå og grønne nuancer.
Havecypresssen er mere skyggetolerant end livstræet, men ligner det ellers i egenskaber. Den tåler heller ikke kraftig tilbageskæring og er mere vind- og frostfølsom end livstræet. De fleste sorter klarer sig med én klipning om året. En af de bedste hæksorter er den blågrønne ‘Columnaris’.
4. Kirsebærlaurel (Prunus laurocerasus)
Kirsebærlaurel er en stedsegrøn busk fra samme slægt som kirsebær og blommer. Afhængigt af sorten egner den sig til én til to meter høje hække i sol og skygge. Den stiller ingen særlige krav til jordbunden og tåler tørke samt rodtrængte områder under høje træer.
Med sine tykke, blanke blade er en kirsebærlaurel-hæk fremragende til mediterrant inspirerede haver. Hækkene bliver forholdsvis brede og bør klippes mindst én gang om året – helst med en håndsaks, da en elektrisk hæksaks beskadiger bladene. På solbeskinnede steder kan klare frostdage give skader, som dog hurtigt vokser ud. Som afskærmning egner kun opret-voksende sorter sig, f.eks. ‘Herbergii’ eller – i milde klimaer – ‘Rotundifolia’. Et ekstra minus er, at planten er en neofyt og ikke er nær så økologisk værdifuld som hjemlige planter.
5. Kristtorn (Ilex aquifolium)
Den stedsegrønne kristtorn er en hjemlig skovplante. Den egner sig til én til to meter høje hække og trives bedst på halvskygge-lokationer med løs, humusrig jord. Til meget kolde egne er den ikke ideel, da særligt de brogetbladede sorter er frostfølsomme.
Da alle Ilex-sorter vokser langsomt, er de relativt dyre. Til gengæld klarer de sig med én klipning om året – ligesom kirsebærlaurel helst med håndsaks. De røde eller gule bær på hunplanter er meget dekorative. En ulempe er, at de fleste kristtornsorter ofte angribes af kristtornminérmøl. De bedste hæksorter er frostfaste typer som ‘Siberia’ eller ‘Heckenstar’ (Ilex x meserveae). Lettest at passe er sorter med få bladtorne som ‘J. C. van Tol’.
6. Liguster (Ligustrum vulgare)
Liguster kaldes i folkemunde også for “rainweide” og er ligesom pil yderst robust og regenerationsdygtig. Den hjemlige busk egner sig til én til tre meter høje hække og er meget tilpasningsdygtig i forhold til voksested og jordtype.
Liguster vokser meget hurtigt og bør klippes to gange om året. Forsømte hække kan man om nødvendigt bring i form igen med en radikal tilbageskæring. Ligusterhække er populære rede- og madpladser for fugle. Ulemperne er en tendens til at danne udløbere samt et tæt rodnet, der kan gøre livet svært for naboplanter. I strenge vintre mister ligusteren sine blade og giver da ingen afskærmning. Sorten ‘Atrovirens’ og den ovalbladen liguster (Ligustrum ovalifolium) holder bladene lidt bedre om vinteren.
7. Buksbom (Buxus sempervirens)
Buksbom var allerede i middelalderen udbredt som hæk og indfatning i slotshaver. Den egner sig primært til lave hække op til én meter. Vil du have en to meter høj afskærmning, kræver det tålmodighed. Jordbunden bør være humus- og næringsrig, gennemtrængelig og ikke for tør, og den trives i sol såvel som skygge.
Buksbom vokser langsomt og bliver meget tæt med årene. Den klarer sig normalt med én klipning om året og er – ligesom taksen – ekstremt langtidsholdbar og klippetolerant. De seneste årtier har buksbomknop-svamp (Cylindrocladium buxicola) og buksbommøl (Glyphodes perspectalis) voldt store problemer. Til lave indfatninger er sorterne ‘Suffruticosa’ og ‘Blauer Heinz’ gode, mens man til højere hække bedst planter vildarten Buxus sempervirens.
8. Rød bøg (Fagus sylvatica)
Rød bøg og den rødbladede blodbøg (Fagus sylvatica var. purpurea) er meget langlivede hækplanter til solrige til skyggede haver og næringsrig, ikke for tør jord. De egner sig til hækkehjøjder fra halvanden til fire meter og derover.
Bøge vokser hurtigt og er meget skyggetolerante – de kan derfor formes til relativt smalle, høje hække. De bør bringes i form to gange om året og tåler om nødvendigt kraftig tilbageskæring til stammen. Bladene skifter til gulappelsin om efteråret og hænger længe på grenene, så bøgehækken giver en acceptabel afskærmning også om vinteren. Bøgerødderne er meget følsomme over for jordfyld og vandstagnat.
9. Avnbøg (Carpinus betulus)
Avnbøg – også kaldet hvid bøg på grund af sit lyse træ – er ikke en ægte bøg, men hører til birkeplantefamilien. Den er langt mere robust og nøjsom end sin navnefælle og bruges til halvanden til fire meter høje hække. Den vokser i sol og skygge og tåler midlertidigt endda tørke og vandstagnation.
Ligesom bøgen bør den hurtigt voksende avnbøg formes to gange om året. Den er yderst klippefest, og dens løvfald giver værdifuldt humuspotentiale. Bladene falder tidligere af end bøgens, og avnbøgehækken kan derfor blive ret transparent om vinteren. Avnbøg er relativt sårbar over for ægte meldug og ikke så langtidsholdbar som rød bøg. Der findes ingen særlige hæksorter.
10. Navr (Acer campestre)
Navrløn er en smuk hækplante til naturnære haver. Det hjemlige træ foretrækker solrige til let skyggede voksesteder og stiller ingen særlige jordkrav – dog tåler det ikke meget våd eller sur jord. Man kan anvende det til to til fire meter høje hække.
Den billige navr vokser meget hurtigt og bør klippes to gange om året. Den tåler kraftig tilbageskæring til gammelt træ. Tørke, varme og kraftige vinde kan denne robuste plante klare uden problemer. Om efteråret skifter det sommergrønne løv til guldgult, men falder snart af – navrløn egner sig derfor ikke som helårlig afskærmning. Ægte meldug er en æstetisk irritation, som navrløn er meget modtageligt for. På grund af den spredte vækstform ser en navrhæk altid lidt vild ud – men fugle elsker den som redeplads.
11. Thunbergs berberis (Berberis thunbergii)
Thunbergs berberis er en sommergrøn berberisart, der hyppigt plantes som hæk. Den vokser relativt lidt og egner sig til én til halvanden meter høje hække. Ideel er et solrigt voksested med humusrig, ikke for tør jord.
Med sine lange, spidse torne er denne berberisart førsteklasses, hvis man vil beskytte sin grund mod ubudne gæster som naboernes hunde og katte. Som egentlig afskærmning er den dog kun begrænset egnet på grund af den lave højde. Selvom den ikke vokser særligt hurtigt, bør den klippes to gange om året for at undgå, at den bliver for bred eller skaldet forneden. Det skarlagenrøde efterårsløv er et pragtfuldt syn, det samme gælder de koralrøde, spiselige frugter, der sidder på grenene langt ind i vinteren og er vigtig fuglefoder. Udover den grønbladede vildart findes varianter med røde blade, f.eks. sorten ‘Atropurpurea’.
12. Glansmispel / Photinia (Photinia x fraseri)
Glansmispler er stedsegrønne hækplanter, der vinder stadig større popularitet. Særligt velegnede som hæk er den brogetbladede sort ‘Pink Marble’ samt ‘Red Robin’ med iøjnefaldende rødt løvudbrud om foråret.
De bredt buskede planter er stedsegrønne, tørke- og varmetolerante og stiller kun beskedne krav til jordbunden. De egner sig eksempelvis rigtig godt som afskærmning til mediterrane haver. Den største ulempe er, at glansmispler er en smule frostfølsomme og kun anbefales til vintermilde egne. De er desuden dyrere end den visuelt lignende kirsebærlaurel og er modtagelige for ildbrand – en uhelbredelig, anmeldepligtig bakterieinfektion. Den årlige tilvækst er 20 til 30 centimeter, og der kræves to til tre planter pr. meter (størrelse 60–80 cm). Den optimale hækhøjde er én til to meter.
Hvornår bør man plante en hæk?
Det bedste tidspunkt at plante en hæk er i tidlig efterår. Hækplanterne når da at slå rødder under gunstige vejrforhold inden vinteren og vokser hurtigere det følgende år end en hæk plantet om foråret.
Stedsegrønne, lettere frostfølsomme planter som kirsebærlaurel, taks og glansmispel bør dog ikke plantes for sent på året – de kan lide alvorlig vinterskade, hvis de ikke er ordentligt rodfæstede. Til disse sorter er foråret det bedste plantetidspunkt. Hækplanter i pottebundt kan du dog også sætte i løbet af sommeren, hvis du vander dem godt i ugerne efter plantning ved tørke.
