Ukrudt – en have-kæmpe, der ikke giver op
Alle kender det gamle ordsprog om, at ukrudt forgår ikke. Og det passer. Alligevel findes der heldigvis en række smarte metoder, der kan holde de uønskede planter i skak, så de ikke løber løbsk i haven.
Ordet “ukrudt” siger det hele – det er planter, der befinder sig et sted, hvor de simpelthen ikke er velkomne. De gør sig upopulære ved at konkurrere med dine dyrkede planter om næringsstoffer og vand. Snerlen kan eksempelvis kvæle naboplanterne fuldstændigt, så de går til grunde. Noget ukrudt er man derfor nødt til at bekæmpe. Jo bedre du forstår ukrudtets strategier, desto mere effektivt kan du gøre det.
Råd 1: Rodukrudt skal graves grundigt op
Når det gælder rodukrudt, er det bogstaveligt talt om at tage fat ved roden. Kvikgræs (Elymus repens), snerle (Convolvulus arvensis) og skvalderkål (Aegopodium podagraria) hører til de mest irriterende syndere, fordi selv et lille rodstykke kan skyde op igen.
Sådanne planter skal graves op komplet med alle underjordiske udløbere. Brug en havegreb til dette arbejde. Ved skvalderkål hjælper en trekløet hakke særdeles godt, da den giver mulighed for at nå ind under det vidtstrakte rodsystem og forfølge udløberne til deres dybeste forgreninger.
Mælkebøtten (Taraxacum officinale) danner derimod en dybtgående pælerod, der bedst fjernes med en ukrudtsstikker. Kohvede (Ranunculus repens) har et udbredt rodsystem, der kan trænge 50 centimeter ned i jorden. De farlige spredningsorganer sidder dog ved knuderne ved bladbaserne, så sørg for at få fat i de vitale udløbere, når du graver dem op.
Bemærk i øvrigt, at kohvede – ligesom en del andet ukrudt – er giftigt. Det er en god idé at bruge handsker under lugningen, da indholdsstofferne kan fremkalde hudirritation, særligt hos følsomme personer.
Råd 2: Frøukrudt skal fjernes inden det sætter frø
Planter som håret springklap (Cardamine hirsuta), fuglegræs (Stellaria media) og almindeligt brandbæger (Senecio vulgaris) danner lynhurtigt frø efter blomstringen og breder sig i enorme mængder. Du skal komme dem i forkøbet!
Regelmæssig hakning holder frøukrudt i ave. Her er en simpel ukrudtshakke tilstrækkelig. Efter regn, når jorden er fugtig og blød, lader planter sig desuden nemt trække op med hænderne.
Råd 3: Vær grundig og vedholdende med fjernelsen
Inden du anlægger et nyt bed, er det afgørende at rense området fuldstændigt for ukrudt. Er jordbunden ekstremt ukrudtsbefængt, kan du dække arealet til med sort plastfolie i en længere periode. Den metode bruges typisk mod skvalderkål eller i tilfælde, hvor agerpadderok har bredt sig i jordbunden.
Husk dog, at ukrudt også fungerer som indikatorplanter. Fortættet jord kan have brug for mere end én lugningsomgang og skal måske forbedres i bund og grund. Effektiv ukrudtsbekæmpelse handler i høj grad om at holde fast og være vedholdende – særligt om foråret og efteråret, samt når det første regn efter en tør sommer sætter gang i en ny vækstbølge.
Råd 4: Alt ukrudt hører ikke hjemme på kompostbunken
Rodukrudt bør du aldrig kompostere. Ligesom i jordbunden kan et enkelt rodstykke i komposten udvikle sig til en ny plante. Spreder du kompostjorden ud i haven bagefter, bringer du automatisk rodukrudtet med tilbage.
Det samme gælder modent frøukrudt. Selv planter, der stadig blomstrer, kan eftermodne på kompostbunken. Frøene overlever i kompostjorden og spirer ved første og bedste lejlighed.
Anderledes er det med købt kompost eller kompost fra genbrugsstationen, da dette behandles ved høje temperaturer. Den varme slår både rodukrudt og frøukrudt ihjel, så det er sikkert at bruge.
Rodukrudt bør kasseres i restaffaldet. Frøukrudt kan lægges på kompostbunken, så længe planterne er grønne og blomsterfrie. I køkkenhaven kan du endda lade det luget ukrudt ligge direkte på bedet som mulch – bare sørg for, at oplukkede rosetter ikke får jordkontakt og begynder at vokse igen. En tør solrig dag er ideel, fordi det lugede ukrudt visner hurtigt og ikke kan gøre mere skade.
Råd 5: Fra havegreb til middagsbord
Her er et muntert perspektiv på lugningsarbejdet: mange ukrudtsplanter er faktisk spiselige og udgør fremragende vildtvoksende grøntsager. Det friske grønne fra skvalderkål og de unge skud af brændenælder egner sig perfekt til en velsmagende quiche.
Har du en mælkebøtte, du alligevel snart skal stikke op, kan du om foråret sætte en urtepotte over den et par dage for at bleche den. Blegede mælkebøtteblade smager langt mildere og er en delikat tilføjelse til salaten.
