Kiwi i haven – det kræver lidt tålmodighed og de rigtige forudsætninger
Kiwier er slyngplanter, der med deres dunede frugter skaber et eksotisk præg i haven. Sætter du en ung plante i jorden, skal du dog væbne dig med tålmodighed – det tager ofte tre til fire år, før du kan høste dine egne kiwier. Opstår der kun små frugter, eller udebliver de helt, er skuffelsen stor. Her er de tre fejl, du skal undgå for at få en rigtig god høst.
Fejl 1: Ingen hanplante som bestøver
Venter du forgæves på, at din kiwibuske sætter frugt? Forklaringen kan være, at du mangler en hanplante som bestøver. Kiwier er tvebo planter – det vil sige, at en enkelt plante enten bærer rent hanlige eller rent hunlige blomster. Frugterne udvikler sig udelukkende fra de hunlige blomster, men kun hvis der også er en hanplante i nærheden, hvis blomster er uundværlige for bestøvningen.
Hanplanten bør ikke stå mere end fire meter fra hunplanten. Der findes ganske vist selvfrugtende sorter, som bærer både han- og hunblomster, men selv i dette tilfælde anbefales det at plante to kiwier for at øge frugtsætningen. Mangler insekterne, når de hjulformede blomster åbner sig – typisk mellem maj og juli – kan den erfarne haveejer selv tage bestøvningen i egne hænder.
Fejl 2: Ingen beskæring
Regelmæssig beskæring er en af de vigtigste plejeopgaver for kiwiplanterne. Fra og med det tredje år i haven skal du beskære planterne to gange om året. Om sommeren skæres de frugtbærende skud tilbage med cirka en tredjedel – efterlad seks til otte blade på hvert skud. Dette fremmer frugtmodningen mærkbart.
Om senvinter er det tid til at gribe saksene igen: Skær afbåret frugtved tilbage til knaster på fem centimeters længde, da skud der én gang har båret frugt, ikke danner blomster igen. Sørg for at beholde tilstrækkeligt med etårige skud, der endnu ikke har sat frugt. Det anbefales desuden at udtynde planten, så frugtskuddene får nok sol, og fjerne de grene der vokser ud over espalieren. Gamle ranker mister efterhånden blomsterevnen og bør fornyes hvert tredje til fjerde år.
Fejl 3: At glemme kiwien i frostperioder
Storfrugtige kiwier trives bedst i milde klimaer og på vindbeskytte pladser i haven. Selvom de fleste kiwisorter regnes for vinterhårde, er det en god idé at beskytte nyplantede, unge planter med vinterdækning de første år. Det friske forårsskud er særligt sårbart over for sent frost – dæk derfor skuddene i god tid med jute eller fiberdug.
Er planten vokset for stor til at blive dækket, og fryser skuddene alligevel tilbage, bør du give planten lidt tid. Der er gode chancer for, at den skyder igen, om end høsten den sæson kan blive mindre. De såkaldte mini-kiwier er langt mere frosthårde end deres store slægtninge og klarer afhængigt af sort og oprindelse temperaturer på mellem minus 20 og minus 35 grader Celsius – men også her er det en god investering at beskytte de nye skud mod sen frost.
Husk endelig, at kiwier har en lang modningstid. Afhængigt af sort og region strækker høsten sig helt ind i den sene efterår, og ikke alle frugter når at modne før de første kraftige frostvejr. Frugterne tåler som regel let frost, men du bør plukke dem, inden temperaturen falder yderligere, for at undgå frostskader. Lad derefter kiwierne eftermodne indendørs – når de føles bløde, er de klar til at spise.
