Fra kedelig larve til smuk sommerfugl
Man kan ikke altid se det på dem: Mange tilsyneladende uanselige larver udvikler sig senere til fantastisk smukke sommerfugle. Alene i Tyskland findes der omkring 3.700 forskellige arter af sommerfugle (Lepidoptera). Ud over deres skønhed fascinerer disse insekter især gennem de mange udviklingsstadier, de gennemgår. Vi har samlet de hyppigst forekommende larver herhjemme og viser, hvilke sommerfugle der opstår fra dem.
Svalehale (Papilio machaon)
Svalehalen er en af de smukkeste sommerfugle i hele Europa. Med et vingefang på knap otte centimeter er den desuden en af de største dagsommerfugle i Mellemeuropa. I nogle år var svalehalen truet, fordi bestanden var stærkt faldende. I dag er populationen heldigvis kommet sig igen – ikke mindst fordi brugen af pesticider og plantebeskyttelsesmidler i det offentlige rum og i private haver er blevet markant reduceret.
I 2006 blev svalehalen endda kåret til “Årets sommerfugl”. I naturvenlige haver ses den heldigvis igen i stort antal. Kort inden larverne forvandles til sommerfugle, viser de sig i al sin pragt: de er iøjnefaldende grønne med sorte og røde striber. Som voksen sommerfugl lever den gerne af buddleia, mens æggene foretrækkes lagt på nytteplanter som fennikel eller gulerødder.
Tidselsommerfugl (Vanessa cardui)
Tidselsommerfuglen tilhører familien Nymphalidae og har en forventet levetid på cirka et år. I den danske have kan man observere den fra april til september, hvor den flagrer fra blomst til blomst. Den tornebevæbnede larve er slet ikke så smuk som den voksne sommerfugl, men forvandlingen er til gengæld desto mere spektakulær.
Larverne lever primært af nældeblader. Som færdig sommerfugl besøger tidselsommerfuglen om foråret gerne mælkebøtte, mens den om sommeren ernærer sig af blomstrende kløver, buddleia og tidsler. De karakteristiske “øjne” på vingerne holder rovdyr som fugle på afstand. I Tyskland er arten meget udbredt, og der kan klækkes op til tre generationer om året.
Dagpåfugleøje (Aglais io)
De sorte larver med små hvide prikker ses ofte på nældeblad, som de foretrækker at spise. Dagpåfugleøjet er en af vores mest genkendelige sommerfugle, og kontrasten til den ret uanselige larve er enorm. Så uanseligt larven er – så spektakulær er sommerfuglen.
Som færdig sommerfugl flyver det prægtige dagpåfugleøje tidligt om foråret gerne til mælkebøtte, mens det om sommeren ernærer sig af blomstrende kløver, buddleia og tidsler. Arten er meget udbredt i Danmark, og der kan klækkes op til tre generationer om året.
Lille ræv (Aglais urticae)
Ligesom dagpåfugleøjet tilhører den lille ræv slægten Aglais. Dens vigtigste fødekilde er også nælden, hvorfor den i folkemunde også kaldes nældesommerfuglen. Fra larve til forpupning tager det godt en måned, mens selve forvandlingen fra puppe til sommerfugl kun tager ca. to uger.
I haven kan man observere den lille ræv fra marts til oktober, hvor den besøger en bred vifte af blomstrende planter. Både i larvestadiet og som sommerfugl er den lille ræv et flot syn – det er svært at tro, at de to livsstadier tilhører samme dyr.
Kålhvid (Pieris brassicae og Pieris rapae)
Kålhviden skaber delte meninger: I larvestadiet kan den forårsage stor skade i køkkenhaven, mens den som sommerfugl er fuldstændig harmløs og tilmed meget smuk. I vores haver finder man to arter – den store kålhvid (Pieris brassicae) og den lille kålhvid (Pieris rapae). Kålhvider er de mest udbredte dagsommerfugle i hele Mellemeuropa.
De to arter ligner hinanden meget – både som larver og som sommerfugle. I haven finder man kålhviden fra det tidlige forår til efteråret, oftest i nærheden af nektarrige planter som tidsler eller buddleia. Som larve er den et frygtet skadedyr på kål og andre korsblomstrede planter.
Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus)
Vingefarven hos den almindelige blåfugl er – som navnet antyder – blå, men kun hos hannerne. Hunnerne har blot en svag blålig glans og er overvejende mørkebrun. Larverne er fremragende kamufleret i grønt og næsten umulige at få øje på.
Sommerfuglene ernærer sig gerne af hornagtigt kløver og timian og elsker blomstrende vilde blomsterenge. Larvernes fødeplanter tilhører udelukkende ærteplanternes underfamilie blandt bælgplanterne. Denne art er et delikat og filigrant insekt, der er værd at kigge efter i haven.
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni)
Citronsommerfuglen er en af årets første sommerfugle og kan nogle steder ses allerede i februar. Hannernes vinger er intenst gule, mens hunnernes vinger er mere grønlig-hvide. Det maksimale vingefang er 55 millimeter, så insektet er relativt lille.
Larverne har specialiseret sig i at spise vrietorn, og derudover tjener kun ganske få planter fra benvedslægtens familie som fødeplanter. Citronsommerfuglens levetid er – for en sommerfugl – bemærkelsesværdig lang: den kan blive op til 13 måneder gammel. Både larven og den færdige sommerfugl deler den friske gulgrønne farve.
Rødlig aurora (Anthocharis cardamines)
Aurorasommerfuglen ernærer sig både som larve og som sommerfugl af engkarse og løgkarse. Lejlighedsvis ses den også på natviolen eller måneplanten. Alle dens fødeplanter tilhører forårsblomsterne, hvilket forklarer, hvorfor de attraktive sommerfugle kun optræder om foråret – i perioden fra april til juni.
Oversiden af vingerne adskiller sig markant fra undersiden hos aurorasommerfuglen. Larven er lysende grøn, men kan også have en tendens mod blå. Det er en af de mere diskrete, men charmerende sommerfugle, man kan opleve i haven.
Stikkelsbærmåler (Abraxas grossulariata)
Stikkelsbærmåleren er opført på den røde liste i Tyskland, fordi dens naturlige levesteder – de fugtige skove – er blevet stadig færre. Hertil kommer, at monokulturer og intensivt skovbrug gør tilværelsen svær for den. Larverne spiser – ud over stikkelsbær – også ribs, hvor de ligeledes lægger deres æg.
Det nataktive insekt kaldes også “harlekin” på grund af sin iøjnefaldende vingetegning. Larven og den færdige sommerfugl ligner hinanden en smule i mønsteret. Den, der ønsker at give stikkelsbærmåleren et sikkert fristed i haven, skal konsekvent undlade at bruge plantebeskyttelsesmidler.
Mellemste vinhoveder (Deilephila elpenor)
I stedet for på vinranker finder man larverne til det mellemste vinhovede på blomstrende fuchsiabusker, som er deres foretrukne føde. Den markante øjetegning på larvernes ryg beskytter insekterne mod rovdyr. Det mellemste vinhovede bliver aktivt ved tusmørketid, og først kort inden forpupning træffer man dem også i dagtimerne.
De færdige natsommerfugle kan observeres fra juni til august i haven, særligt gerne i nærheden af vand. Både som larve og som sommerfugl er det mellemste vinhovede et eksotisk syn, der er svær at forveksle med andre arter. I haver trives de kun, hvis der er stor plantevariation og udelukkende dyrkes økologisk.
