Æbletræ: De hyppigste sygdomme og skadedyr – et overblik
- Æbleskurv (Venturia inaequalis)
- Æblemeldug (Podosphaera leucotricha)
- Monilia-frugtråd (Monilia fructigena)
- Ildsot (Erwinia amylovora)
- Bladpletter (Marssonina coronaria)
- Æblevikler (Cydia pomonella)
- Grøn æblebladlus (Aphis pomi)
- Lille frostmåler (Operophtera brumata)
- Rød frugttræspindemide (Panonychus ulmi)
- Æbleblomstbille (Anthonomus pomorum)
Æbler er lækre og sunde – men desværre har både plantesygdomme og skadedyr et skarpt øje til æbletræer. Uanset om det drejer sig om larver i æblet, pletter på skallen eller huller i bladene, kan du med de rette råd bekæmpe sygdomme og skadedyr effektivt.
Hvilke sygdomme angriber æbletræer oftest?
Både frugterne og bladene kan rammes af sygdomme – og visse sygdomme angriber faktisk begge dele på én gang. Hvis du opdager problemerne tidligt og handler hurtigt, kan du i de fleste tilfælde forhindre det værste og stadig glæde dig over en rig høst.
Æbleskurv (Venturia inaequalis)
Denne udbredte sygdom skyldes en svamp, der allerede under blomstringen giver sig til kende med små, olivengrønne pletter på bladene. Pletterne vokser sig større, tørrer ind og bliver brune. Da kun det raske bladværk fortsætter med at vokse, bliver bladene bølgede og misdannede. Træet kaster dem af i utide og står derved ofte allerede i begyndelsen af august nærmest nøgent. Så svækket sætter træet knap frugt til det næste år. I nedbørsrige år kan der opstå egentlige masseangreb.
Æbleskurv dækker tidligt de endnu voksende frugter, som får korkagtige revner med let indsunket væv på skallen. Frugterne er spiselige, men kan ikke længere lagres. Svampen overvintrer på grene og især i det faldne løv. Om foråret – omtrent samtidig med bladspringsperioden – skyder æbleskurven aktivt sine sporer ud i luften. De spredes med vinden og spirer ved tilstrækkelig fugt, hvorefter de forårsager de første bladpletter.
Bekæmpelse: Behandling med et fungicid bør begynde allerede før blomstringen. Ved fugtigt vejr sprøjtes ugentligt, ved tørt vejr hver anden uge frem til slutningen af juli. Skift aktivstof undervejs, så svampene ikke udvikler resistens.
Æblemeldug (Podosphaera leucotricha)
Blade angrebet af meldug får kort efter udspringet et melet belæg og tørrer ind fra kanten. Det giver de typiske “meldugslys” – bladene på friske, unge skud rejser sig iøjnefaldende opad ved skudspidserne, og bladkanten ruller sig ind. Sådanne blade er som regel rødligt misfarvede. I løbet af sæsonen kan nye, hidtil sunde blade angribes igen og igen.
Æblemeldug overvintrer i knopperne og overføres derfra til de friske blade. I modsætning til andre svampe er den ikke afhængig af fugtige blade – dens sporer spirer selv i tørt vejr, fordi de indeholder rigeligt vand i sig selv. Bestemte sorter som ‘Cox Orange’, ‘Jonagold’, ‘Boskoop’ og ‘Ingrid Marie’ er særligt udsatte for meldug.
Bekæmpelse: Tjek æbletræet grundigt om foråret og skær straks alle angrebne eller blot mistænkelige skud af. Herved forhindres svampens udbredelse ideelt set. Fra slutningen af april til juli kan kemisk bekæmpelse med sprøjtning yderligere holde melduggen i skak.
Monilia-frugtråd (Monilia fructigena)
To nært beslægtede svampe fra slægten Monilia har frugt i sigtekornet. Monilia fructigena forårsager frugtråd, mens Monilia laxa primært angriber stenfrugter og fremkalder spidstørre. Frugtråd opdages som regel først, når faldet frugt med de karakteristiske, koncentrisk anordnede, gulbrune skimmelflader ligger på jorden. Men også frugter, der stadig hænger på træet, er selvfølgelig angrebet.
Det begynder med en lille skade på frugten – for eksempel et borehuller fra æblevikleren eller en mekanisk sår. Sporerne trænger ind i æblet, og det rådner. Det angrebne væv blødgøres, og ved tilstrækkelig fugt opstår de markante, ringformede sporelejer. Det hele skrumper til sidst til en såkaldt frugtmumie, der hænger på træet frem til foråret og derfra forårsager ny infektion.
Bekæmpelse: Fjern omhyggeligt alle faldne frugter og samtlige frugtmumier fra træet. Til havebrug er der ikke godkendte midler specielt mod frugtråd, men en forebyggende sprøjtning mod æbleskurv bekæmper også denne sygdomsfremkalder.
Ildsot (Erwinia amylovora)
Et æbletræ angrebet af ildsot kan som regel ikke reddes. Opdager man angrebet tidligt, skæres grenene dybt tilbage til sundt træ, men sygdomsfremkalderne vil formentlig vende tilbage. Sygdommen skyldes en bakterie, der fx trænger ind i træet via blomsterne og tilstopper ledningsbanerne. Blade og skud misfarves brunsorte og ligner forbrændte dele, og skudspidserne ruller sig iøjnefaldende ind som en biskopsstav.
Ildsot smitter alle rosenplanter og et angreb skal indberettes til det ansvarlige plantesundheds-amt. I de fleste tilfælde må træet fældes, da bekæmpelse ikke er mulig. Har du skåret angrebne grene af, skal grensaksene efterfølgende desinficeres med alkohol.
Bladpletter (Marssonina coronaria)
Plettede eller misfarvede blade forekommer ret hyppigt på æbletræer. Svampe fra slægten Phyllosticta er ofte involveret, men de forårsager normalt ikke store skader og bekæmpes sædvanligvis samtidig med skurv-behandlingen. En relativt ny bladpletsvamp fra Asien, Marssonina coronaria, giver diffuse bladpletter, der varierer afhængigt af sort, men alle fører til for tidligt bladfald.
Efter en sommer med hyppige nedbør kan de første pletter vise sig på bladene allerede fra juli. De løber senere sammen, og større bladpartier misfarves klorotisk gult. Et tidligt bladfald – ofte allerede om sommeren – er et markant kendetegn. Frugterne forbliver i princippet fri for angreb, men bladfaldet medfører reduceret frugtstørrelse og -kvalitet samt forringet lagerevne. Næste år er desuden et lavere blomster- og frugtansæt sandsynligt.
Symptomernes styrke varierer fra sort til sort. Blade af ‘Golden Delicious’ viser tydelige nekrotiske åretegninger, mens ‘Boskoop’ er gulmisfarvet med grønne prikker. ‘Idared’ viser derimod få symptomer. Interessant nok er sorten ‘Topaz’ særligt modtagelig, selvom den eksempel er relativt modstandsdygtig over for æbleskurv.
Svampens hjemsted er Sydøstasien. Den kan ligesom den kendte æbleskurv overvintre i det faldne løv, og sporerne inficerer de fuldt udviklede blade efter æbleblomstringen. Temperaturer over 20 grader og vedvarende fugtige blade fremmer infektionen – infektionstryk er derfor særligt højt i regnrige år. Med udsigten til potentielt fugtigere somre i fremtiden er en yderligere udbredelse i haver, øko-æbleplantager og strejfgræsmarker sandsynlig.
Bekæmpelse: Da svampen overvintrer i det faldne løv, bør det indsamles omhyggeligt. Fremme en åben kroneopbygning gennem regelmæssig beskæring, så bladene kan tørre hurtigt efter regn. Bekæmpelse med fungicider i haven anbefales ikke, da behandlingstidspunktet er svært at fastslå for hobbygartneren.
Hvilke skadedyr forekommer hyppigt på æbletræet?
Æblevikler (Cydia pomonella)
De almindelige frugtslaverlarver er sandsynligvis de hyppigste skadedyr på æbletræet og kan forårsage betydelige høsttab. Æblevikleren er en lille sommerfugl, der i juni lægger sine æg på de unge æbler. De klækkede larver – i daglig tale kaldet “orme” – gnaver sig ind i æblet og lever i cirka fire uger af kernehuset. Derefter lader larverne sig falde ned på tynde spindeltråde for at forpuppe sig under barken, hvorfra nye sommerfugle snart klækker. I varme år er op til to generationer mulige.
Bekæmpelse: Hæng feromon-fælder til hannerne i træet fra maj til august, så de ikke kan befrugte hunnerne. Hænger du flere fælder op, forvirrer den opståede feromon-duftsky yderligere dyrene. Du kan også tilbyde kunstige skjulesteder til forpupning: Bind ca. ti centimeter brede bølgepapstrimler tæt om stammen fra slutningen af juni. Larverne kryber ind i pappet for at forpuppe sig og kan derefter bortskaffes.
Grøn æblebladlus (Aphis pomi)
Bladlus og deres larver suger på skudspidser, knopper og unge blade, der derved fordrejes. Dyrene udskiller desuden klistret, sukkerholdig saft, som tiltrækker såkaldte sodsygdomssvampe, der hæmmer fotosyntesen. Lusene overvintrer som æg på æbletræet og begynder at formere sig ukønnet fra ca. slutningen af marts. Det fører hurtigt til masseformering.
Ud over den grønne æblebladlus findes også den melede bladlus, der ligeledes forårsager indrollede og skæve blade. Disse skadedyr er først rosafarvet og siden blågrå med et melet pulver. De har vejbredsarter som mellemværter og vandrer i juni til andre træer, inden de om efteråret vender tilbage for at lægge æg.
Bekæmpelse: Et let angreb kan tolereres, da naturlige fjender hurtigt dukker op. Om foråret hjælper en tidlig sprøjtning mod skadedyrene, når bladknopperne netop åbner sig – det såkaldte museøre-stadie. Bivenlige midler baseret på rapskileolie er egnede til direkte bekæmpelse og kræver ingen ventetid.
Lille frostmåler (Operophtera brumata)
De små, grønlige larver gnaver om foråret på blade, knopper og blomster. Larver fra frostmåleren bevæger sig med en karakteristisk katte-ryg-bevægelse, som gør dem lette at genkende. I begyndelsen af juni lader larverne sig falde til jorden og hviler der frem til oktober. Derefter klækker flyvehabile hanner og flugudygtige hunner, der kravler op ad stammen fra midten af oktober for at lægge deres æg i kronens indre.
Det kan du forhindre med en tætsiddende limring, som dyrene klistrer fast til: Færre hunner – færre frostmålere. Bekæmpelse: Larverne kan bekæmpes direkte med godkendte midler, fx med Bacillus thuringiensis som aktivstof.
Rød frugttræspindemide (Panonychus ulmi)
Dette bittesmå skadedyr – også kaldet den røde edderkoppemide – suger på æbletræer og prydplanter. Særligt unge blade prikkes fint, lyst til bronzefarvede, først langs bladnerverne og siden over hele bladet. Bladene rulles ind ved tørt vejr og falder af. Ved kraftigt angreb ser æblerne rustne ud. Skadedyrene danner op til seks generationer om året.
Bekæmpelse: Da skadedyrene overvintrer som æg på grenene, kan miderne bekæmpes med en tidlig sprøjtning i museøre-stadiet. Sprøjt dog kun, hvis angrebet var meget kraftigt i det foregående år.
Æbleblomstbille (Anthonomus pomorum)
Denne op til fire millimeter store snudebille kan bringe hele høsten i fare. Angrebne blomster åbner sig ikke, og kronbladene tørrer simpelthen ind. Skaden bemærkes først mod slutningen af æbleblomstringen, når talrige blomster blot ikke vil åbne sig og forbliver i et kuglerundt “ballonstadium”. Blomsterknopperne er hule – ædt tomme af billens gullige larve.
Billerne overvintrer i barkrevner og går fra marts løs på bladknopperne. Efter deres modenhedsfødning lægger hunnerne to til tre uger senere op til hundrede æg i blomsterknopperne, som til sidst ædes af larverne. Efter forpupning i den indtørrede blomst gnaver de unge biller på bladene og trækker sig allerede i juli tilbage til vinterhvile.
Bekæmpelse: Læg en 20 centimeter bred ring af bølgepap om stammen inden bladspring. Billerne gemmer sig om aftenen i pappet og kan tidligt om morgenen indsamles og bortskaffes.
Sådan forebygger du sygdomme og skadedyr på æbletræet
Sprøjtemidler er ofte godkendt til æbletræer i haven, men i praksis besværlige at anvende. Både mod sygdomme og skadedyr bør du altid sprøjte hele træet grundigt helt ind i kronens indre. Særligt gamle træer er dog så store, at man næppe kan nå dem selv med en teleskopstang. Forebyggelse er derfor afgørende, så sygdomme og skadedyr slet ikke får fodfæste.
Da de fleste svampe som æbleskurv kun spirer, når bladet er dækket af en langvarig, tynd fugtfilm, er alle foranstaltninger til at holde kronen åben ideelle – så bladene kan tørre hurtigt efter regn. Beskær æbletræet regelmæssigt. Herved fjerner du samtidig mange overvintrende skadedyr. Fjern desuden frugtmumier og efterårsbladene ligeså grundigt som faldet frugt, da svampesporer og skadedyræg overvintrer herpå.
Ønsker du at plante et nyt æbletræ, bør du vælge modstandsdygtige sorter som ‘Alkmene’, ‘Topaz’ eller alle sorter med “Re” i navnet, fx ‘Retina’. Modtagelige sorter kan reelt kun beskyttes mod svampe med forebyggende kemisk sprøjtning.
Sørg desuden for, at naturlige fjender af bladlus og andre skadedyr har rigeligt med rede- og skjulesteder i haven. Blandt nyttedyrene finder vi guldøjer, mariehøns, snyltehvepse, ørentvist og svirrefluer. Hæng redekasser og såkaldte insekthoteller op, og – hvad der ofte glemmes – stil vandskåle frem, for insekter har også tørst. Fugle fortærer ligeledes bladlus og andre skadedyr. Med redekasser og hjemlige buske med saftige bær kan du støtte fuglelivet i din have.
