Hvad er bentonit egentlig?
Professionelle gartnere kender det godt – men for mange hobbygartnere er bentonit stadig et ukendt begreb. Det drejer sig om et fintmalet pulver fremstillet af en særlig bjergarttype. Stoffet blev første gang opdaget i nærheden af Fort Benton i USA, og det er derfra, navnet stammer.
Udgangsbjergarterne er af vulkansk oprindelse og indeholder forskellige lermineral samt kvarts, glimmer eller feldspat. Når disse bjergarter forvitrer eller males til støvfint pulver, svulmer det op og kan optage 200 til 300 gange så meget vand som eksempelvis ler. Sådanne bjergarter med en ekstremt høj indre overflade på kornene findes ikke kun i USA, men også for eksempel på den græske ø Milos og i Bayern.
Bredt anvendelsesområde
Bentonits anvendelsesmuligheder er mange. Overalt hvor det handler om at binde vand og opløste partikler, er stoffet relevant – fra byggebranchen og fødevareteknologien til kattegrus og kosmetik. Det er dog slet ikke anbefalet at indtage bentonit med det formål at “afgiftning” kroppen, selv om det lejlighedsvis fremhæves som en mulighed.
Derimod er bentonit afgjort anbefalelsesværdigt til havebrug – nemlig til effektivt at forbedre vandlagringsevnen i lerholdige sandjorde.
Hvilke jordbundstyper drager fordel af bentonit?
Når en jord mangler lermineral eller organisk materiale, er der ganske enkelt for få “ankerpunkter”, som vandet kan binde sig til. Vandet siver da ned i de dybere jordlag mod grundvandet og er dermed ikke tilgængeligt for planterne ret længe efter regn eller vanding. Under sådanne forhold trives det vigtige jordliv heller ikke optimalt.
Enhver, der dyrker have på sandjord, kender dette fænomen alt for godt. Her er alle strategier til at gøre jorden mere vandholdende værdifulde. Kompost hjælper med at sætte gang i jordlivet, mens bentonit er det mest effektive supplement til at lagre vand og gøre det let tilgængeligt for planterne.
For at forbedre en sandjord med bentonit arbejder du de første tre år ca. 300 gram pulver per kvadratmeter ned i jorden. Herefter er halvdelen tilstrækkeligt. Er jorden derimod i forvejen god til at holde på vandet og stærkt ler- eller siltholdig, bør bentonit ikke tilsættes – det vil blot forværre problemer som dårlig luftgennemtrængning og besværlig rodvækst.
Hvad giver bentonit derudover?
Hvis du plejer at forsyne dine planter med mineraler via stenmelsmel eller andre fintmalede bjergarter, kan du springe det trin over, når du bruger bentonit. Stoffet indeholder nemlig calcium, natrium, silicium, kalium, mangan, jern, svovl og aluminium samt yderligere hoved- og spornæringsstoffer. Bentonit virker altså samtidig som gødning.
Man kan sige, at bentonit er stenmelsmel med den ekstra fordel, at det fungerer som en “vandsvamp”. Jordens kalkindhold påvirkes ikke nævneværdigt af bentonit.
Ideel i og til komposten
Tilsætning af bentonit til kompostbunken kan binde eventuelle ubehagelige lugte. Det er særligt nyttigt, når for eksempel vådt græsklip eller fugtigt løv lægges i lag til kompostering. Kombinationen af bentonit og kompost i en gennemtrængelig jord danner stabile ministrukturer, der ikke blot holder på vand og næringsstoffer, men også bidrager til luftningen på grund af deres størrelse.
Selv om bentonit ikke anbefales til rene lerholdig jorde, kan mellemtunge, let lerholdige jordbundstyper forbedres effektivt med en kompost-bentonit-blanding. På den måde kan den ideelle vand- og iltbalance opretholdes over lang tid i mange forskellige jordtyper.
