Hvad er algekalk, og hvordan virker det?
Algekalk – eller mere præcist havalgekalk – er et gødningsmiddel bestående af malet kalksten, eksempelvis fra den geologiske juraperiode, blandet med malede rødalger. Fordi algekalk ikke er vandopløseligt, frigiver det sine næringsstoffer langsomt og skånsomt.
Ud over omkring 70 procent calciumcarbonat indeholder algekalk en lang række sporstoffer og sekundære bestanddele. Blandt disse finder man såkaldte biostimulanter, som påvirker planternes fysiologi ved at forbedre udbytte, vitalitet, kvalitet og holdbarhed.
Algekalk stimulerer eksempelvis dannelsen af flere rodhår, hvilket forbedrer optagelsen af næringsstoffer fra jorden. Derudover nævnes en øget fotosynteserate som en yderligere positiv effekt.
Hvornår egner algekalk sig – og hvornår ikke?
Algekalk er grundlæggende velegnet til alle afgrøder og jordtyper. I havebrug anvendes det til at forbedre jordens struktur, gødske planter og holde skadedyr på afstand.
Da algekalk – ligesom alle andre kalktyper – hæver jordens pH-værdi, er det ikke egnet til planter, der trives i surt miljø eller reagerer følsomt over for kalk. Det gælder eksempelvis mosebedsplanter som lyng og rododendron. Her er algekalk simpelthen det forkerte valg.
Råd 1: Algekalk mod skadedyr
Som nævnt hæver algekalk pH-værdien i sine omgivelser. Når det lander på grønne planters blade, sker det samme der – og det skaber et fjendtligtmiljø for svampesporer som meldug og skurv. Over for dyriske skadedyr virker stoffet på en anden måde.
Du kan bruge algekalk mod jordlopper, kartoffelbiller, porrermøl og den frygtede buksbaummøl. Når algekalk i pulverform drysses direkte på angrebne planter, mens skadedyrslarver befinder sig på dem, ser det ud til at forstyrre larvernes udvikling. Effekten er særlig tydelig over for unge larver.
Algekalk virker måske ikke øjeblikkeligt mod skadedyr, men det forbedrer jordens kvalitet og styrker planternes immunforsvar – og dermed evnen til at modstå sygdomme.
Sådan bruger du algekalk mod skadedyr
Drys kalken direkte på planten på en vindstille dag. Begynd med en lav dosis ifølge producentens anvisninger og øg gradvist, hvis den ønskede effekt udebliver. Vær opmærksom på, at bestøvningen ikke må tilstoppe bladporerne – ellers er fotosyntesen ikke længere mulig.
Råd 2: Algekalk til jordforbedring
Algekalk kan bruges som jordbundsgødning, da det forbedrer jordstrukturen ved at danne såkaldte ler-humus-komplekser, som lagrer vand og næringsstoffer. Samtidig modvirker algekalk en gradvis forsuring af jorden.
Gødningen doseres ud fra jordens pH-værdi, som skal måles på forhånd. Vejledende mængder er 150 gram algekalk pr. kvadratmeter på let jord og 350 gram pr. kvadratmeter på tung jord.
Råd 3: Algekalk som hvidkalk til træstammer
For at forhindre frostrevner – særligt på unge frugttræer – påfører mange gartnere en hvid kalkbelægning på stammen. Her er algekalk en fremragende base: bland det med vand til en tyk, jævn grød.
Inden du påfører belægningen, bør du fjerne løse barkstykker, mos og laver fra stammen. Kalken påføres om efteråret med en pensel på stammen og eventuelt de nederste hovedgrene.
- Fjern løs bark og mos inden påføring
- Påfør om efteråret med en bred pensel
- Dæk stammen og de nederste grene for bedst mulig beskyttelse
Algekalk er med andre ord et alsidigt og skånsomt haveredskab, der kan gøre en reel forskel – uanset om du vil beskytte dine planter mod skadedyr, forbedre din jord eller beskytte dine frugttræer mod vinterskader.
