Kiwi i haven – eksotisk frugt med de rette betingelser
Kiwi er slyngplanter, der med deres lodne frugter bringer et eksotisk præg ind i haven. Den der planter en ung kiwi, må dog væbne sig med tålmodighed: Det tager ofte tre til fire år, før man kan høste sine egne frugter. Hvis frugterne så viser sig at være bittesmå – eller slet ikke dukker op – er skuffelsen til at føle på. Her er de tre fejl, du skal undgå for at få din kiwi til at bære frugt.
Fejl 1: Ingen hanplante til bestøvning
Venter du forgæves på, at din kiwi sætter frugter? Årsagen kan være, at der mangler en hanplante som bestøver. Kiwi er tvebo, hvilket betyder, at en enkelt plante kun bærer enten han- eller hunblomster. Frugterne udvikler sig udelukkende fra hunblomster – men kun hvis der også er en hanplante i nærheden, da dens blomster er uundværlige for bestøvningen. Hanplanten bør ikke stå mere end fire meter fra hunplanten.
Der findes også selvfrugtende sorter, som bærer begge typer blomster. Alligevel anbefales det at plante to kiwier for at øge frugtansætningen. Mangler insekterne, når de hjulformede blomster åbner sig typisk mellem maj og juli, kan den erfarne haveejer selv tage over og bestøve manuelt.
Fejl 2: Ingen beskæring
For at fremme dannelsen af frugtgrene og holde planten i ave er regelmæssig beskæring en vigtig plejeforanstaltning. Fra det tredje år beskæres kiwien løbende: Om sommeren kortes de frugtbærende skud tilbage med cirka en tredjedel, så seks til otte blade stadig sidder på skuddet. Det har en positiv effekt på frugtrmodningen.
Anden gang bør du tage saksen frem i senbinteren: Skær afbåret frugtved tilbage til fem centimeter lange tapser. Skud, der én gang har båret frugter, danner nemlig ikke nye blomster. Sørg for at lade tilstrækkeligt med etårige skud stå – dem, der endnu ikke har båret frugt. For at frugtskuddene får nok sol, bør planten desuden udtyndes, og grene der rækker ud over espalieren fjernes. Da blomsterevnen aftager hos gamle ranker, bør de fornyes efter tre til fire år.
Fejl 3: Glemmer kiwien i frostvejr
Storfrugtige kiwier foretrækker milde egne og en vindbeskyttet placering i haven. Selv om de forskellige kiwi-sorter generelt regnes for vinterhardy, er det klogt at beskytte nyplantede unge kiwier med vinterdækning fra starten. Desuden er den friske vækst om foråret særligt udsat for sen frost. Dæk skuddene til i god tid med for eksempel jute eller fiberdug.
Er planten vokset for stor til det, og fryser skud alligevel tilbage, så giv planten lidt tid – der er en mulighed for, at den skyder igen, om end høsten kan blive mindre. Mere frosttolerant end de store slægtninge er de såkaldte mini-kiwier. Afhængigt af sort og oprindelse overlever de temperaturer på mellem minus 20 og minus 35 grader Celsius. Men selv her er det en fordel at beskytte den friske vækst mod sen frost.
Kiwi har desuden en ret lang modenhedstid. Afhængigt af sort og region kan høsten strække sig ind i sensommeren, men ikke alle frugter når at modne inden de første kraftige froste. Frugterne tåler normalt let frost, men de bør plukkes, inden temperaturen falder yderligere for at undgå frostskader. Lad dem derefter eftermodne indendørs – når de bliver bløde, er de klar til at spise.
