Hvad er en muldvarpegrille egentlig?
Muldvarpegrillen har fået sit navn fra den måde, den bevæger sig på under jorden – præcis som en muldvarp. Insektet tilhører græshoppefamilien, der omfatter omkring 100 arter verden over. I Danmark og resten af Europa finder man udelukkende den europæiske muldvarpegrille (Gryllotalpa gryllotalpa).
Dyret kan blive op til 60 millimeter langt og ligner en græshoppe, men fremstår mere robust – nærmest som en urforrm af arten. Den har et par mindre vinger, der gør det muligt at tilbagelægge kortere strækninger i luften. Forbenene er flade og minder slående om muldvarpens poter, hvilket gør den ekstremt effektiv til at grave sig frem under overfladen.
Livscyklus: Sådan lever muldvarpegrillen
I maj finder parringen sted. Dyrene kravler frem i skumringen for at finde en mage. I juni lægger hunnen æggene – op mod 300 styk – i en rede anlagt cirka ti centimeter nede i jorden. Afhængigt af temperaturen klækkes larverne efter 7 til 21 dage.
De nyudklækkede larver lever primært af plantedele som unge rødder. Det giver normalt ikke anledning til større bekymring, da de fleste larver dør, og kun en lille andel overlever. Larverne overvintrer i jorden og skifter ham to gange inden næste forår. Fuldt udviklede muldvarpegrillers foretrukne føde er smådyr som larver og orme – planternes rødder angribes kun, når den animalske føde er utilstrækkelig.
Skader forårsaget af muldvarpegrillen
Muldvarpegrillen graver dagligt videre på sit tunnelnetværk, der samlet kan nå en længde på 30 meter eller mere. De cirka fem centimeter brede gange forbinder lagerkamre og ynglekamre med hinanden. Skaderne opstår primært ved tunnelgravning tæt under jordoverfladen, hvor insektet bogstaveligt talt pløjer jorden op.
Resultatet er, at frø, spirer og unge planter skubbes ud af jorden og tørrer ud. Derudover bider muldvarpegrillen alle rødder over i området over ynglekammeret, så planterne visner og dør – det giver solvarmen bedre adgang til æggene. Runde brune pletter i græsplænen er et klassisk tegn på et muldvarpegrilleredo.
I vores breddegrader er skaderne heldigvis begrænsede. I Florida forårsager dyrene til gengæld hvert år millionstore tab på prydplæner, golfbaner og græsmarker. I Rusland kendes massive landbrugsskader, og på Filippinerne hæmmer de dyrkning af ris, majs og sukkerrør. Her har befolkningen fundet en pragmatisk løsning: insekterne samles ind og bruges som fødevare.
Skal man bekæmpe muldvarpegrillen?
I Danmark og resten af Nordeuropa er muldvarpegrillen relativt harmløs. Den er faktisk en nyttig havegæst, da den fortærer sneglæg og larver fra skadedyr som oldenborrelarver. Bekæmpelse bør kun komme på tale, hvis dyrene forårsager massive og vedvarende skader.
- Et enkelt eksemplar i haven er tegn på et velfungerende økosystem
- Muldvarpegrillen regulerer selv bestanden af skadelige jordlevende insekter
- Bekæmp kun, hvis skaderne er tydeligt mærkbare og tilbagevendende
Hold øje med runde brune pletter i plænen eller løst opgravet jord i bede. Er der blot et enkelt dyr, kan du roligt lade det passe sig selv – naturen klarer som regel resten.
