Skovranker – smukkere end deres ry
Skovranker, også kaldet clematis, regnes for at være lidt krævende klatreplanter. Det rygte er dog ufortjent. Med de rette plejemetoder kan du nyde et årelangt blomsterfestival i din have.
Skovranker hører til de smukkeste og mest populære klatreplanter overhovedet. Fra plantning over gødning til beskæring – følger du disse 10 råd, vil din clematis trives optimalt og belønne dig med overdådige blomster.
Råd 1: Forebyg visnesyge
Storblomstrede skovranke-hybrider som eksempelvis ‘Niobe’ rammes oftere af clematisvikne – en svampesygdom, der får den overjordiske del af planten til at visne og dø fuldstændigt. Ud over korrekt placering og grundig jordforberedelse hjælper regelmæssig overvågning, særligt i sommermånederne.
Skær angrebne planter straks ned tæt ved jordbunden. De vil typisk skyde igen, forudsat at de er plantet dybt nok – mere om det i råd 2.
Råd 2: Plant skovranker korrekt
Den bedste plantetid for skovranker er fra august til oktober, mens jorden stadig er varm og planterne hurtigt slår rod. Jordbunden skal være dyb, humusrig og ensartet fugtig – men ikke vandsumpet.
Bland derfor rigelig moden bladkompost og plantejord i jorden inden plantning. I uigennemtrængelig, lerjord kan et lag byggesand i bunden af plantehullet beskytte de sarte rødder mod stående vand. Storblomstrede clematis-hybrider bør plantes så dybt, at det første knoglepar befinder sig under jordoverfladen. Det øger chancen for, at planten kan skyde forfra nedefra, hvis den rammes af visnesyge.
Råd 3: Den ideelle placering til skovranker
I naturen vokser vilde skovranker typisk på solrige skovbryn eller lysninger. Havesorternes blomsterstørrelse og farve har ændret sig, men kravene til voksested er de samme. De foretrækker en halvskygget plads med morgen- og/eller aftensol og en kølig, skyggefuld rodzone.
Et godt trick er at plante nogle bregner eller storbladsede skovstauder som funkia (Hosta) eller Rodgersia rundt om din clematis – det giver den køling ved rødderne, den trives bedst med.
Råd 4: Vælg den rigtige klatrestøtte
Alle skovranke-arters klatreevne beror på bladranker – forlængede bladstilke, der snoer sig rundt om støtten og fastgør de tynde skud. Den ideelle klatrestøtte til clematis består derfor af så tynde stænger eller lister som muligt, der primært står lodret.
Tykke, vandrette bjælker eller gitter med store masker er ikke egnede, da bladrankerne ikke kan omslynge dem tilstrækkeligt. Jo slankere og mere lodrette elementerne er, jo bedre griber planten fat.
Råd 5: Gød skovranker optimalt
Clematis er ikke særlig krævende, når det gælder næringsstoffer. I naturen lever de af det, som mikroorganismer frigiver fra efterårsblade og andet dødt plantemateriale. Det er derfor fuldt tilstrækkeligt at forsyne din clematis med to til tre liter moden kompost én gang om foråret.
De fleste vilde arter har desuden et lidt højere kalkbehov. Drys simpelthen en håndfuld havekalk eller algeekstrakt ud i rodzonens område hvert andet år om vinteren.
Råd 6: Skovranker og klatrerosen – det perfekte par
Klatrerose og clematis betragtes som havens drømmepar. For at begge planter kan udvikle sig ligeværdigt, kræver det lidt faglig viden. Plant rosen et til to år inden clematis, og adskil de to planters rodrum i midten med en rodspærre – eksempelvis et tyndt træbræt.
På den måde konkurrerer de ikke om de samme næringsstoffer, og begge planter kan blomstre frit og frodig side om side.
Råd 7: Forsigtig med jordbehandling
Ligesom de fleste skovplanter har clematis et fint, overfladenært rodnet. Undgå derfor al form for jordbehandling i plantens rodzone. Fjern uønsket ukrudt regelmæssigt i hånden, og læg forebyggende et lag fyrrebarkflis som mulch.
Undgå også beskadigelse af de tynde skud – sår på skuddene øger risikoen for infektion med visnesyge markant (jf. råd 1).
Råd 8: Vilde clematis-arter er særligt robuste
Vilde arter og deres udvalgte former – som eksempelvis guldranken (Clematis tangutica) – er generelt mere kraftigtvoksende og mindre sygdomsmodtagelige end de intensivt forædlede storblomstrede hybrider. Det betyder dog ikke, at du skal gå på kompromis med blomsterpragt.
Fra den italienske skovranke (Clematis viticella) findes der efterhånden adskillige farvestrålende haveformer. De blomstrer overdådigt, og alt efter sort er blomsterne kun marginalt mindre end de storblomstrede clematis-hybriders.
Råd 9: Sådan løser du blomsterproblemer
Hvis din clematis kun blomstrer sparsomt, skyldes det ofte lysmangel – for eksempel under et træs krone. Er blomsterne derimod små og svage, er vandmangel oftest årsagen. Et grønligt skær på blomsterne, kaldet luxuriering, opstår ved kaliummangel eller ved lave temperaturer.
Hos visse Viticella-former er dette grønlige skær dog et sortsejendommeligt kendetegn og ikke et tegn på mangler.
Råd 10: Beskæring for flere blomster
Når det gælder beskæring af clematis, inddeles skovranke-formerne i tre beskæringsgrupper alt efter blomstringstidspunkt. Rene sommerblomstrere som Viticella-sorterne klippes ned til cirka 30 centimeters højde om foråret.
Vilde arter, der blomstrer om foråret, kan man normalt undlade at beskære. Nogle storblomstrede hybrider blomstrer om foråret på gammelt træ og igen om sommeren på nyt træ. En let beskæring om foråret fremmer den første blomstring, mens en kraftig beskæring tilskynder den anden blomstringsrunde om sommeren.
Praktisk vejledning: Beskæring af italiensk skovranke
Den italienske skovranke tilhører den tredje beskæringsgruppe og har brug for en kraftig tilbageskæring. Sorterne fra Clematis viticella beskæres om foråret ned til en højde af ca. 30 cm over jordbunden – dette stimulerer kraftig ny vækst og rigelig blomstring i den kommende sæson.
