Skvalderkål er havens store skræk
Bare ordet skvalderkål får mange havejegere til at gyse. Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en af de mest aggressive ukrudtsplanter, du kan have i din have. Den brede skærmplante med det tætte løvdække breder sig med nærmest eksplosiv kraft og fortrænger nytteplanter og stauder i alle retninger.
Det gør det ekstra svært, at skvalderkål er et rodukrudt – selv det mindste rodstykke skyder nyt skud. At fjerne alle rødder eller svække planten ved konstant at rive den op er et sisyfosarbejde. Der er en mere lovende strategi: slå skvalderkål med dens egne våben.
De rigtige modstandere er konkurrencestærke stauder, der vokser lige så hurtigt og kraftigt som skvalderkål selv. Arter, der danner udløbere og egner sig til at forvildes, kan med tiden fortrænge skvalderkål permanent. Her er fem planter, der kan klare kampen.
1. Gulnælde ‘Florentinum’
Gulnælde ‘Florentinum’ (Lamiastrum galeobdalon) bruges typisk til problemfyldte skyggeområder – og det er præcist her, den også kan sættes ind mod skvalderkål. Ved hjælp af udløbere og lange ranker danner den tætte bestande på overraskende kort tid, og selv den hårdnakkede skvalderkål kan ikke trænge igennem det tætte tæppe.
Gulnælden blomstrer gult i maj og trives i skygge, hvor skvalderkål ellers har frit spil. Med 12 til 15 planter per kvadratmeter kan du hurtigt presse skvalderkålen tilbage. De vitale bundækkere fratager skvalderkål næringsstoffer og vand – den konkurrence kan selv skvalderkål ikke stå imod.
2. Lille kaukasisk kulsukker
Lille kaukasisk kulsukker (Symphytum grandiflorum) er en sejlivet fladeækkende plante. Denne bundækkende art med ru blade – også kaldet kulsukker – danner kraftige udløbere og kan regenerere sig fra selv det mindste rodstykke, præcis ligesom skvalderkål selv.
I kampen om pladsen på solrige til halvskygge steder er det ukrudtet, der taber til den insektvenlige plante. Også andre arter i familien er velegnede – eksempelvis Symphytum peregrinum ‘Pagels Blau’, der kan blive over en meter høj med azurblå blomster og er ekstremt kraftigtvoksende. En positiv bivirkning: kulsukkeret kan bruges til fremstilling af styrkende plantesupper. Vitale planter er den bedste beskyttelse mod skvalderkål.
3. Krybende gemseurt
Krybende gemseurt (Doronicum pardalianches) er en endnu relativt ukendt søster til den populære gule forårsblomstre gemseurt (Doronicum orientale) fra bondehaverne. I modsætning til den tuedannende gemseurt danner denne art udløbere og dækker hele flader med sit frodige løv.
Den krybende gemseurt er perfekt til at forvildes i lyse, tørre skyggehjørner med løs, humusrig jord – præcis de steder, skvalderkål elsker. Stik ganske vist trækker sig kortvarigt ind efter den lange blomstringsperiode fra maj til juni, men skyder allerede frem igen om efteråret og overvintrer med grønt løv. Det er en afgørende fordel. Om foråret har skvalderkål brug for lys for at skyde frem – under det tætte bladværk fra den krybende gemseurt mangler den simpelthen stimulansen.
4. Slangeurt
Slangeurt (Bistorta amplexicaule) imponerer ikke bare med sine smukke blomsteraks, der blomstrer fra sommer helt frem til den første frost. Den har også enormt mange og store, bredt lancetformede blade, hvorunder de tuevoksende planter nærmest begraver skvalderkål.
Det lukkede bladtæppe lader skvalderkålen sygne hen. Mod slangeurtens kraftige, knoldagtige rodsystem har skvalderkål ingen chance. Slangeurt kan bruges overalt i haven – fra damkanten til staudebedet.
5. Balkan-storkenæb ‘Czakor’
Balkan-storkenæb (Geranium macrorrhizum) danner tætte tæpper med sit aromatisk duftende løv, som nogle mener lugter lidt kraftigt. Men det er ikke duften, der fortrænger skvalderkål – det er plantens rene vækststyrke, der gør arbejdet.
Særligt vital er sorten ‘Czakor’, der blomstrer purpurrosa og trives på alle vokseforhold fra sol til halvskygge. Plantes der tæt nok – og man sætter et dusin planter per kvadratmeter – finder skvalderkål simpelthen ingen vej igennem det tætte dækkende tæppe. Det er en af de mest effektive strategier mod denne genstridige plante.
