Hvad er maggikraut egentlig?
Løvstikke hedder den berømte maggikraut faktisk med sit rigtige navn – Levisticum officinale. Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede slog betegnelsen “maggikraut” igennem, fordi plantens aroma minder om den kryddersovs, Julius Maggi sammensatte i 1886, og som dengang stod på næsten alle restaurantborde.
Det er egentlig lidt overraskende, at netop det navn er blevet så udbredt. Planten har nemlig været kendt i over 2.000 år – hos Plinius den Ældre gik den under navnet “Ligusticum”, altså “stammende fra Ligurien”. Og her er en sjov detalje: Løvstikke er slet ikke et ingrediens i Maggi-suppekrydderiet!
En plante med mange kvaliteter
Løvstikke er en flerårig staude med en rod, der når dybt ned i jorden. Om sommeren kan planten nå op til to meters højde, og de hule, ribbede stængler forgrener sig først relativt langt oppe. Bladene er dybt fligede og savtakkede, og hen på højsommeren lokker skærmblomsternes åbne blomster talrige insekter til.
Om efteråret dannes der små brune spaltefrugter. Fuglene er meget glade for disse frugter som vinterfoder, så lad venligst mindst en del af blomsterstænglerne stå. Desuden overvintrer og yngler mange insekter i de hule rør. Først i marts det efterfølgende år er det tid til at klippe stænglerne ned. Skåret i passende stykker kan de lægges i et insekthotel eller blot bindes sammen og placeres i solen, indtil insekterne er klækket. Løvstikke er altså ikke kun velsmagende – den er også økologisk værdifuld og en rigtig berigelse for haven.
Tip 1: Maggikraut har brug for plads og trives bedst frodigt
Køber man en ung plante, ser den i starten ret beskeden ud. Men når målet er to meters højde og en meters bredde, er det tydeligt, at maggikraut har brug for ordentlig plads til at vokse. Løvstikke trives bedst i sol eller halvskygge, og jordbunden bør helst være næringsrig og let basisk i pH-værdi.
Planten foretrækker fugtig jord. Roden har ligeledes brug for god plads, så jord bør løsnes grundigt og dybt inden plantning. Dyrkes stauden i en potte, skal man vælge en dyb beholder. Uanset om det er potte- eller bedskultur – hold altid planten jævnt fugtig, men undgå både udtørring og vandlogging, da løvstikke ikke tåler nogen af delene.
Planten bryder sig heller ikke om naboer, der trænger for tæt på. Om vinteren beskyttes både potteplanter og havens eksemplarer bedst med et lag løv eller granris. Når skuddet bryder frem om foråret, er det tid til at gøde denne kraftige vækst med kompost.
Tip 2: Formeringen via frø
Lader man løvstikken sætte frugter, falder der rigeligt med frø af. Disse kan sås direkte i tidlig efterår eller igen i maj det næste år. Frøene dækkes kun let med et tyndt lag jord og trykkes forsigtigt ned. Den ideelle spiringstemperatur ligger mellem 18 og 22 grader Celsius.
Man behøver ikke mange frø, for én enkelt staude forsyner sagtens en hel husstand med friske krydderurter – de overskydende unge planter kan man altid give væk. Spirede planter udtyndes til en afstand på 50 gange 50 centimeter. En forudkultur er også mulig fra marts under glas.
Tip 3: Formeringen via deling
Med tiden udvikler løvstikkens rodstok sig til noget kraftfuldt med mange forgreninger. Det gør det muligt at dele planten og på den måde frembringe nye eksemplarer. Grav rodstokken op om efteråret eller foråret, og del den med en skarp spade. Yngre rodklumper kan også skæres fra hinanden med en kniv.
Delingsmetoden er enkel og pålidelig – og en god måde at dele havens glæder med venner og familie, der gerne vil have deres egen friske løvstikke stående i krydderurtebeddet.
