Jordbær fra haven – sådan går det galt
Der er næsten ingenting bedre end friskplukkede jordbær fra sin egen have. Skal høsten virkelig bære frugt, er det vigtigt at undgå disse fem klassiske plejefejl.
Jordbær fra haven hører til de mest elskede bærfrugter overhovedet. Dyrkningen er faktisk ikke særlig kompliceret – men har du hidtil haft skuffende resultater, kan årsagen sagtens ligge i én af de fejl, vi gennemgår her.
Fejl 1: Jordbær gødet med havekompost
Havekompost indeholder typisk et højt saltindhold, og det er en decideret ulempe for jordbær. Planterne har nemlig saltsensitive rødder, der reagerer negativt på for store kompostmængder. Vær derfor forsigtig med dosering.
Dette gælder især kompost lavet primært af køkkenaffald, græsafklip og andet grønt plantemateriale. Jo mere træagtigt udgangsmaterialet er, desto lavere er saltindholdet i slutproduktet. Bladkompost er det ideelle valg for jordbær. Velmodnet havekompost fra en afbalanceret blanding kan dog fint anvendes – ikke som gødning, men som jordforbedring. Et lag på tre til fem centimeter, som forsigtigt arbejdes ned i jorden, øger humusindholdet, styrker jordens vandholdende evne og fremmer jordlivet.
Jordbær er i bund og grund skovkantplanter, der i naturen trives på humusrige jorde. Humusrig betyder dog ikke næringsovermættet.
Mange havekompostsorter er desuden kvælstofrige. Men for meget kvælstof reducerer jordbærudbyttet dokumenteret. Planterne skyder i stedet alt for meget i blad, blomsterdannelsen falder, og risikoen for gråskimmel stiger mærkbart. Vigtigere end vækststimulerende næringsstoffer er kalium, som det fx findes i organisk bærgødning med lavt saltindhold. Kalium fremmer frugtdannelsen.
Fejl 2: Gamle blade ikke klippet af og fjernet efter høst
Gammelt løv koster planten unødvendige kræfter og hæmmer ny buskning. Glemmer man at rense jordbærplanterne, bliver de langt mere sårbare over for svampesygdomme. Klip de gamle blade af efter den første fulde høst – det kan gøres helt ned til hjertet af planten.
Fjern også alle udløbere, medmindre du ønsker at formere nye planter fra dem. Det gamle, tørre og beskadigede løv smides i husholdningsaffaldet – ikke i komposten. Komposterer du sygt plantemateriale, risikerer du at sprede sygdomme i haven.
Fejl 3: Utilstrækkelig vanding efter plantning
En god vandforsyning hjælper de tørstende jordbærplanter med at opbygge et solidt rodsystem, der kan forsyne blade, blomster og frugter optimalt. Regelmæssig vanding er derfor særlig vigtig, indtil nyplantede jordbær har rodfæstet sig.
Men også etablerede planter bør holdes jævnt fugtige fra foråret, når knopperne springer, og frem til frugtudviklingen er afsluttet. Det er forudsætningen for store, saftige frugter. Pas dog på overdreven fugtighed, da det kan fremme sygdomme og skadedyr. Vand helst ikke hen over bladene og aldrig ned i hjertet af planten. Sørg desuden for, at hjerteknopppen stikker lidt op over jordoverfladen, så løvet kan tørre hurtigt.
Fejl 4: For kraftig gødning om foråret
En overdreven gødning af jordbær om foråret går ofte direkte ud over frugtudbyttes. I stedet for at danne blomster producerer énbærende jordbærplanter masser af blade. To gram kvælstof per kvadratmeter er fuldt tilstrækkeligt. Ved en NPK-gødning svarer det til cirka 16 gram per kvadratmeter.
Vigtigere er det at gøde énbærende jordbær efter høsten om sommeren – helst med en bærgødning. På dette tidspunkt anlægger planterne nemlig blomsteranlæggene til næste sæson. Har du etableret nye jordbærbed om sommeren, venter du med gødning, til de første nye blade viser sig. Planterne er da rodfæstede og klar til at optage næringen – typisk efter cirka tre uger.
Remonterende jordbær har et højere gødningsbehov. De tåler en portion på cirka fem gram per plante med organisk bærgødning hver anden uge i hele jordbærsæsonen. Dyrker du jordbær i krukker eller kasser på altan og terrasse, kan du gøde ugentligt med en blomstergødning opløst i vandet.
Fejl 5: Jordbær ikke mulchet
Jordbær foretrækker sol øverst og skygge forneden. Som de oprindelige skovkantplanter de er, trives de bedst med et lag mulch – halm er et klassisk og velfungerende valg. Under dæklaget holdes rodsonen behageligt fugtig.
Mulchlaget beskytter dog ikke kun mod udtørring. Det sørger også for, at frugterne ligger tørt og forbliver rene – en klar fordel, når høsttiden nærmer sig.
