En fugl der er til stede, allerede inden solen står op
Længe før morgenlyset bryder frem, er solsorten allerede i gang. Denne kloge sangfugl har tilpasset sig livet både i byen og på landet med forbløffende dygtighed. Den kan endda efterligne lyde fra sit omgivende miljø — noget der gør den til en af vores mest bemærkelsesværdige havnefugle.
Solsorten er en af de mest udbredte havefugle herhjemme. Dens morgensang sætter ind en halv til tre kvarter inden solopgang og kan høres langt ind på dagen. Men hvad gør egentlig solsorten så særlig? Disse tre fakta tegner et billede af en utrolig tilpasningsdygtig fugl.
Fakta 1: Solsorten er et sandt multitalent
Solsorten er bemærkelsesværdigt alsidig, når det gælder valg af levested. Tidligere var den en klassisk trækfugl — i dag bliver mange individer hele året rundt. Den har lært at navigere i et civiliseret miljø og er både opfindsom og pragmatisk, hvad angår fødesøgning og redesøgning.
Solsortereder dukker op på de mest utænkelige steder. Fuglene yngler tre gange om året og bygger deres reder dér, hvor der er plads: ved mure, under tage og tagsten, på lygtepæle, i rør, skorstene og oven på eller inde i maskiner. Alt, hvad der giver lidt beskyttelse og holder rovdyr på afstand, omdannes til en yngleplads.
Nærmer en kat eller en anden fjende sig, advarer solsorten omgivelserne med et karakteristisk alarmsignal — en serie høje, gennemtrængende toner udsendt i hurtig rækkefølge.
Solsorten spiser insekter, snegle, orme og andet småkryb samt bær og frugter. Den har også opdaget, at mennesker smider spiselige sager væk — enten i skraldespande eller på gaden. Det er derfor ikke ualmindeligt at se solsorter rode i affaldsbeholdere eller samle madrester fra borde og gulve på restauranter.
En af solsortens mest overraskende evner er dens talent for at imitere hverdagslyde. Visse individer er fuldt ud i stand til at efterligne en udrykningssirene eller de gentagne lyde fra en maskine — en evne der vidner om en exceptionel auditiv hukommelse.
Fakta 2: Solsorten elsker varmen
Særligt midt om sommeren kan man opleve solsorter, der bader i direkte sollys med fuldt afslappet kropssprog. De finder sig et tørt — og undertiden støvet — sted, breder vingerne vidt ud og lader sig beskine af solen. Støvet hjælper desuden med at pleje fjerene.
Solsorter foretrækker generelt mørke underlag som sort asfalt, brun jord, en beskyttet plet på et solbeskinnet grønt altantæppe eller en tør kunstgræsoverflade. Lyse sten og overflader er derimod sjældent et attraktivt valg for dem.
Fakta 3: Solsortebestanden trues af Usutu-virus og insektdød
Selvom solsorten har udviklet mange forskellige fødekilder, er den alvorligt presset af to trusler: den igangværende insektdød og Usutu-virus. Sidstnævnte forårsagede i 2020 et egentligt massebassefall af solsorter i Rhein-Main-området i Tyskland. Virusset er ansvarligt for en endnu ikke fuldt kortlagt fuglsygdom med tropisk oprindelse, som bl.a. undersøges af Bernhard Nocht Instituttet for Tropemedicin i Hamburg i samarbejde med naturorganisationen NABU.
Finder man syge eller døde fugle, kan man indberette fundet til NABU via en online formular.
Hertil kommer, at vi aktuelt registrerer et tilbagegang på omtrent 80 procent af insekterne. Det betyder, at solsorterne finder stadig mindre føde — med direkte konsekvenser for ynglesuccesssen og opvæksten af unger. I områder med særligt få insekter kan dette på sigt påvirke bestandstætheden markant.
