Skvalderkål – havens mest hårdnakkede fjende
Bare ordet skvalderkål får mange gartnere til at gyse. Dette overordentlig vedholdende ukrudt kan fortrænge alt i sin omgivelse med en nærmest aggressiv dynamik. Vi har identificeret fem modspillere, der kan vende situationen til din fordel.
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) vokser ikke alene med voldsom kraft og fortrænger dyrkede planter. Rodukrudtet er desuden ekstremt svært at bekæmpe, fordi selv det mindste roddele skyder op på ny. At fjerne alle rodstykker eller svække skvalderkålen ved vedvarende at rive den op er sisyfosarbejde. En mere lovende fremgangsmåde er at slå skvalderkålen med dens egne våben. Det handler om at bruge konkurrencestærke stauder, der vokser ligeså hurtigt og kraftigt. Arter, der danner udløbere og egner sig til at forvildes, kan på sigt fortrænge skvalderkålen. Disse fem planter er hårde modstandere.
1. Gulnælde ‘Florentinum’
Gulnælde ‘Florentinum’ (Lamiastrum galeobdalon) bruges typisk til problemområder i skygge – og det er præcis her, den også kan bruges mod skvalderkål. Ved hjælp af udløbere og lange ranker danner den gultblomstrende gulnælde i maj inden for kort tid tætte bestande, som selv den hårdnakkede skvalderkål ikke kan trænge igennem.
Med 12 til 15 planter pr. kvadratmeter kan skvalderkålen hurtigt trænges tilbage. De vitale bundækkere fratager skvalderkålen de nødvendige næringsstoffer og vand. Over for en sådan konkurrence må selv skvalderkålen kapitulere.
2. Lille kaukasisk kulsukker
Lille kaukasisk kulsukker (Symphytum grandiflorum) er en uforgængelig fladedekkende plante. Denne bundækkende art, som også kaldes vores kulsukker med de ru blade, danner kraftige udløbere. Ligesom skvalderkålen kan den regenerere sig fra hvert eneste rodstykke.
I kampen mod skvalderkålen på solrige til halvskygge steder taber ukrudtet til denne insektvenlige art. Andre arter inden for samme slægt er også velegnede – herunder den godt en meter høje og meget kraftigtvoksende Symphytum peregrinum ‘Pagels Blau’ med azurblå blomster. En positiv bivirkning: disse planter kan bruges til at lave nærende plantesuppe. Den bedste beskyttelse mod skvalderkål er vitale planter.
3. Krybende gedeskæg
Krybende gedeskæg (Doronicum pardalianches) er en endnu lidt ukendt søster til den populære gule forårblomstrende gedeskæg (Doronicum orientale). I modsætning til den tuedannende gedeskæg danner den udløbere og dækker hele flader med sit frodige løv.
Krybende gedeskæg er dermed fremragende til at forvildes på lyse, tørre skyggepartier med løs, humusrig jord – præcis det sted, skvalderkålen trives. Staudet trækker ganske vist ind efter den lange blomstring fra maj til juni, men skyder allerede frem igen om efteråret og overvintrer med grønt løv. Det er en afgørende fordel. Når skvalderkålen skyder om foråret, har den brug for lys. Under det tætte bladværk fra krybende gedeskæg mangler den tilskyndelsen til at vokse.
4. Kertelpiber
Kertelpiber (Bistorta amplexicaule) har ikke blot smukke blomsteraks, der blomstrer over en lang periode fra sommer til første frost. Den besidder også enormt mange og store, bredlancetformede blade, under hvilke de tuedannende buske praktisk talt begraver skvalderkålen.
Det tætte bladtæppe lader skvalderkålen visne bort. Over for kertelpibers stærke, knoldede rodnet har skvalderkålen ingen chance. Kertelpiber kan bruges overalt – fra damkant til rabat.
5. Balkan-storkenæb ‘Czakor’
Balkan-storkenæb (Geranium macrorrhizum) danner tætte tæpper med sit aromatisk duftende løv, som nogle mener lugter kraftigt. Skvalderkålen fordrives dog ikke af lugten, men af plantens vækststyrke.
Særligt vital er sorten ‘Czakor’, der blomstrer purpurrosa og vokser kraftigt på alle voksesteder – fra sol til halvskygge. Plantes der tæt med et dusin planter pr. kvadratmeter, finder skvalderkålen ingen vej igennem. Balkan-storkenæb er en af de mest effektive biologiske løsninger mod dette hårdnakkede ukrudt.
