Agurker – en klassiker i køkkenhaven
Agurker (Cucumis sativus) fra græskarfamilien (Cucurbitaceae) er en ægte klassiker i køkkenhaven – uanset om de er små og runde eller store og aflange. Men ikke alle agurker er ens. Salatagurkerne dyrkes typisk i drivhus, mens skrælleagurker og syltede agurker egner sig bedst til frilandsavl.
For at få en rigelig og velsmagende høst er det afgørende at kende de hyppigste fejl ved dyrkning – og naturligvis at undgå dem. Her gennemgår vi de fem største fejl, du bør holde øje med.
Fejl 1: At så eller plante agurker for tidligt
Agurker elsker lys og varme – det er simpelthen et grundvilkår for denne grønsag. Vent derfor med at så frilandsagurker direkte i jorden, til jordens temperatur er tilstrækkeligt høj. Temperaturen bør som minimum nå 13 grader Celsius, før du går i gang.
Unge planter bør af sikkerhedsmæssige årsager først flyttes ud på grønsagsbedet efter de såkaldte “ishelgener” – altså fra midten af maj. Til tidlige udsåninger har sort mulchfolie vist sig effektiv, da den øger jordtemperaturen med omkring fire grader. Alternativt kan man placere tømmerspande, indkøbsglas eller fiberdug over de unge planter, som fungerer som varmemagasiner.
Salatagurkerne forspires ofte indendørs og kultiveres derefter videre i et fugtigt og varmt drivhus. Her gælder samme regel: Undgå at så for tidligt. Frøene sås i potter to til tre uger, før de skal plantes ud. Ellers vokser planterne sig for store, inden de kommer på bede. Agurkefra spirer hurtigst ved 25 til 28 grader Celsius. Efter spiringen flyttes de til et lidt køligere sted – omkring 19 til 20 grader. Planterne er klar til udplantning, når de har dannet to ægte blade.
Fejl 2: At forsømme jordbunden
Uanset om det drejer sig om friland eller drivhus: Agurker er storforbrugere af næringsstoffer og kræver en løs, humusrig jord. Da de er lavtrods-planter, må jordbunden ikke slutte til eller blive kompakt. Særlig ved tung jord er det vigtigt at sikre en god jordstruktur.
Den ideelle grundgødning til agurker er halvt forrådskomposteret halmblandet hestegødning, som arbejdes ned i bedet inden plantning – omtrent fem liter per kvadratmeter. Man kan også anvende moden kompost blandet med hakket halm. Et muldlag af halm eller græsklip i rodzone-området holder jordbunden løs og fugtig under hele vækstsæsonen.
Vær opmærksom på, at agurker ikke bør dyrkes på samme sted mere end hvert fjerde år – ellers opstår der jordtræthed, som svækker planterne betydeligt.
Fejl 3: For tæt plantning og ingen klatrestøtte
Agurkeavlere støder ikke sjældent på meldug – både ægte og falsk. For at forebygge disse svampesygdomme er det vigtigt at tænke over plantningen fra starten. Tilstrækkelige afstande mellem planterne er helt afgørende.
I drivhuset anbefales 130 til 170 centimeter mellem rækkerne og 45 til 55 centimeter i rækken. På friland regner man med 100 x 40 centimeter. For at planterne ikke ligger direkte på jorden og kan tørre bedre ud, bør de desuden tilbydes klatrestøtte. Selv om dette ikke er strengt nødvendigt for mark- og syltningsagurker, kan alle agurktyper i princippet oplæres.
I drivhuset oplæres salatagurkerne bedst langs snore, som er fastgjort til bjælker under drivhustaget. På friland kan man bruge rankegittere af træ og bønnegitter.
Fejl 4: At vande agurker forkert
For at opnå en konstant og god høst skal planterne forsynes med vand på en jævn og regelmæssig basis. Som tommelfingerregel gælder: Per kilo høstede agurker har en plante brug for tolv liter vand. Vandbehovet er særlig højt, når de første frugter begynder at udvikle sig.
I tørre perioder skal du vande dagligt med tempereret, afstået vand – helst om morgenen. Det forhindrer, at agurkerne smager bittert, og det giver falsk meldug dårlige betingelser, når planterne er tørre inden aften. Vand desuden kun ved rodhalsen i den nederste del af planten – aldrig hen over bladene.
Fejl 5: At glemme gødning og udplukning
I vækstfasen har agurker ikke blot brug for rigeligt vand – gødningen spiller en mindst lige så vigtig rolle. Organiske grønsagsgødninger anbefales, da de frigiver næringsstoffer langsomt og bæredygtigt. Mange økologiske gartnere sværger til kaliumrig kulsviergødning eller brændenældejauche, som fortyndes 1:10 med vand.
For en sund vækst er det derudover en fordel at udtynde det tætte bladværk en smule. En god tommelfingerregel er at fjerne alle sideskud i op til cirka 80 centimeters højde – ét snit efter det første bladfæste. Også hovedskuddene bør beskæres, så de ikke vokser sig for lange.
Og husk: Jo oftere du høster, desto flere nye frugter sætter planterne. Regelmæssig plukning stimulerer planten til fortsat frugtdannelse og sikrer dig en lang og rig høstsæson.
