En urt med mange anvendelser
Dild er populær både i haven og i køkkenet. Den smager friskt og aromatisk og hjælper mod alle former for mavebesvær. Botanisk hedder den Anethum graveolens, og både blade og frø er eftertragtede i madlavningen. Blomsten er desuden et sandt eldorado for sommerfugle.
Det etårige køkkenkrydderurt skal dyrkes fra frø hvert år. Frøene kan man selv høste om sommeren fra de gule skærmblomster. Dild kan blive op til 150 centimeter høj. Til krukker er det derfor bedre at vælge mere kompakte sorter som Anethum graveolens ‘Fearnleaf’, ‘Bouquet’ eller ‘Ella’.
Dild passer perfekt til syltede agurker, krydderkvark, salater og fiskeretter. Den er virkelig en alsidigt anvendelig urt, der fortjener en fast plads i enhver have.
Tip 1: Sådan sår man dild
Dild sås fra april, enten i rækker eller bredt, direkte på friland. Temperaturen bør ligge mellem 15 og 20 grader – er det koldere eller varmere, kan spireevnen være lav eller forsinket. Et halvskygget sted væk fra den brændende middagssol er ideelt.
De unge planter tåler dårligt at blive omplanteret, da de fine, forgrenede og lange rødder lider under det. Dyrker du dild i krukke, skal du vælge et tilstrækkeligt dybt beholder. Underlaget bør være næringsrigt, humusrigt og må gerne være lettere lerholdigt. Vandstagnation tåler dild ikke, og jorden skal være dyb nok til, at rødderne kan strækkes nedefter.
Dildfrø er lyspisere og må derfor kun trykkes let ned eller dækkes med et meget tyndt lag jord, så de ikke blæser væk. Herefter skal jorden holdes let fugtig. For at beskytte mod sultne fugle lægger man med fordel et fiberdug over stedet – det beskytter samtidig udsæden på kolde nætter. Hold ukrudt væk fra dilden i opvækstfasen og vær flittig med lugningen.
Tip 2: Sådan planter man dild om
Har du købt en ung dildplante i potte og ønsker at flytte den til en større beholder eller friland, skal du gøre det med forsigtighed. Uden vækststop trives den kun videre, hvis de lange rødder behandles skånsomt. Krukken skal derfor være tilpas dyb til at rumme pælerødderne.
Plantehullet i haven skal graves tilstrækkeligt dybt, og bunden løsnes for at undgå vandstagnation. Vær opmærksom på ikke at knække den lange rod, når du planter. Det er en hyppig fejl, der let kan undgås med lidt omhu.
Tip 3: Sådan plejer man dild
Dild er grundlæggende lidt af en letløber. Dog bør den ikke vokse på samme sted år efter år, da sygdomme ellers let opstår. Lavendel i nærheden menes at holde bladlus på afstand – et velkendt trick blandt erfarne havefolk.
Er udsæden spiret for tæt, skal man tynde ud. Vandingen skal være moderat men regelmæssig. Skiftende fugtforhold – snart tørt, snart vådt – trives rødderne dårligt under. Høst de unge skudspidser med blade løbende, og halvmodne skærme kan også anvendes.
Lader man dilden blomstre, kan man indsamle frø til næste sæson. Alternativt kan man bare lade et par skærme stå, så sår dilden sig selv. Dild er en sand insektmagnet – larver, biller og fluer er alle vilde med de store skærme. Navnlig svalehalelarver nyder godt af det fine bladværk. Lad dem spise i fred – for ellers får du aldrig glæde af de pragtfulde sommerfugle bagefter.
