En havedam kan være et paradis – eller et mareridt
Anlagt rigtigt er en havedam en enestående berigelse for enhver have. Den bliver et paradis for utallige dyr og er faktisk lige så nem at vedligeholde som et staudebed. Men anlagt forkert risikerer dammen at drukne i tykke algepuder og kan endda blive en dødelig fælde for dyr.
Det er langt fra nok bare at grave et hul og lægge en folie i. Tænk over disse vigtige punkter allerede i planlægningsfasen – og undgå for alt i verden de følgende tre fejl.
1. fejl: For solrig placering
En havedam bør ikke placeres i fuld sol. Det kan kun lade sig gøre med store og særligt dybe damme med over en meters vanddybde, hvor vandet ikke varmes så kraftigt op.
Varmt vand er algernes bedste ven. Det fremmer ukontrolleret algevækst og reducerer samtidig iltindholdet i dammen – vandet bliver grønt, og i værste fald kan iltniveauet falde så drastisk, at forrådnelse sætter ind.
Det ideelle sted for en havedam er i den vandrende skygge fra en bygning eller et læhegn. Et træ som skyggegiver er naturligvis også velkomment, men det må ikke stå for tæt på – ellers risikerer du, at dammen om efteråret bogstaveligt talt begraves under et tæppe af nedfaldne blade.
2. fejl: At undlade en lavvandszone
Om sommeren tiltrækker dammen tørstige pindsvins og andre dyr, for hvem den måske er det eneste vandsted i hele nabolaget – og dermed afgørende for deres overlevelse. Damme med stejle kanter bliver imidlertid til dødsfælder: dyrene falder i og kan ikke komme op igen.
En lavvandszone med et blidt skrånende bund og sumpplanter er derfor absolut nødvendig – den fungerer både som flugtvej for dyr og som det perfekte badested for fugle. Kraftige sumpplanter som sværdliljer, kompakte dunhammere eller svaneurt renser desuden vandet ved at optage overskydende næringsstoffer og binde dem i bladmassen.
Uanset om det drejer sig om dunhammere eller åkander – plant aldrig vildtvoksende former i din havedam. Vælg i stedet kompakte arter og sorter, der holder sig inden for rimelige rammer. Det reducerer plejebehovet markant, og du får langt mere tid til at nyde dammens funklende vandoverflade i solskinnet.
3. fejl: For mange fisk
For mange haveejere hører prydsfisk naturligvis med til en havedam. Men dammen er et lukket system med konstant tilførsel og nedbrydning af næringsstoffer samt den deraf følgende plantevækst. Et par fisk er der absolut intet galt med – problemet opstår, når bestandtætheden bliver for høj.
Fiskefoder og fiskenes affaldsstoffer tilfører løbende næringsstoffer til dammen, hvilket får algerne til at trives og vokse ukontrolleret. Kombinér det med varmt vand, og grøn suppe i stedet for klart vand er nærmest garanteret.
Som optimal bestand anbefales to guldfisk pr. kubikmeter damoand. Nogle steder støder man også på tommelfingerreglen: “fem liter damoand pr. centimeter fisk.” Da guldfisk vokser sig ret store, ender begge formler på nogenlunde det samme resultat.
Hjemlige fiskearter som bitterling, elritse eller moderleje tåler en højere tæthed, men er til gengæld ikke fuldt så farvestrålende som guldfisk. Næringsstofindholdet kan holdes nede med frit svømmende vandplanter som krebseklo eller frøbid, der suger næringsstoffer direkte ud af vandet og derved konkurrerer med algerne. De kan ganske vist ikke kompensere for en alt for høj fiskemængde, men de hører alligevel hjemme i enhver velfungerende havedam.
