Smukke blomster kræver den rette pleje
Clematis er imponerende klatreplanter, der fra forsommeren pranger med iøjnefaldende blomster – forudsat at plejen har været korrekt. Kraftigtvoksende vildarter som Gewöhnliche Waldrebe (Clematis vitalba) og den italienske skovranke (Clematis viticella) begrønner havens hegn og pergola’er, mens de storblomstrede clematis-hybrider typisk bruges til espalier og rosebuer. Alt efter art og sort er clematis ganske robuste og nøjsomme – men der er alligevel et par grundlæggende fejl, man bør undgå ved valg af placering og i den løbende pleje.
Fejl 1: Forkert placering af clematis
For at clematis skal blomstre rigeligt, har de brug for tilstrækkeligt lys – men ikke fra top til tå. I naturen vokser clematis gerne ved solrige skovbryn, mens rodsystemet typisk befinder sig i kølig skygge. For at beskytte roden mod varme og udtørring bør man skygge for plantens basis i haven – med mulch, sten eller en forplantning af ikke-alt-for-bredt-voksende stauder som funkia’er.
Direkte middagssol og for meget blæst trives clematis heller ikke godt i. Halvskygge og vindlæ ved rankhilfe vendt mod øst eller vest er langt bedre valg. Sørg desuden for, at jorden – ligesom i skoven – er dybt løsnet, humusrig og jævnt fugtig. I tung, leret jord samler fugten sig hurtigt, rødderne rådner, og clematisvvisne (Clematiswelke) fremmes. Det anbefales at lægge et drænlag i plantehullet og berige den opgravede jord med velomsat kompost eller humus.
Fejl 2: For tidlig beskæring af clematis
Vil man undgå fejl, når man beskærer sin clematis, er det afgørende at kende de tre beskæringsgrupper. Skærer man eksempelvis alpe-skovranken (Clematis alpina) eller bjerg-skovranken (Clematis montana) tilbage om efteråret, mister man alle blomsterknopperne. Disse to vildarter blomstrer om foråret og tilhører den første beskæringsgruppe – de beskæres kun efter behov, og kun direkte efter blomstringen i slutningen af maj, da de allerede i sommer- og efterårsmånederne danner nye knopper til næste år.
Storblomstrede clematis-hybrider blomstrer typisk to gange om året, i maj/juni og august/september. For et afbalanceret blomsterflor skæres de tilbage med halvdelen af skudlængden i november eller december. For at undgå skaldethed bør de desuden beskæres kraftigere hvert fjerde til femte år. Rent sommerblomstrende arter som den italienske skovranke (Clematis viticella) og guldranken (Clematis tangutica) bør heller ikke glemmes: For at sikre rigelig blomstring skæres de kraftigt tilbage om vinteren – til 30–50 centimeter.
Praktisk video: Beskæring af italiensk skovranke
Den italienske skovranke tilhører den tredje beskæringsgruppe og skal beskæres kraftigt tilbage. Det er vigtigt at følge den korrekte fremgangsmåde, så planterne blomstrer bedst muligt den følgende sæson.
Fejl 3: Uhensigtsmæssige naboplanter til clematis
Man bør også være opmærksom ved valget af naboplanter. Dominerende buske eller stauder – for eksempel Frauenmantel (Alchemilla), elfenblomster (Epimedium) eller balkan-storkenæb (Geranium macrorrhizum) – kan med tiden trænge de svagere clematis-sorter, herunder de storblomstrede hybrider, til side. Afskærm derfor rodområdet med en rodspærre, som for eksempel damfolier eller plastbordsten langs plantehullet.
Klatreroserne og clematis betragtes som et drømmepar i haven. For at begge planter kan udvikle sig ligeværdigt, bør man også her overveje en rodspærre. Derudover er det en god idé at plante roserne et til to år tidligere, så de har fået et forspring inden clematis etablerer sig.
- Beskæringsgruppe 1: Forårsblomstrende vildarter (fx Clematis alpina, Clematis montana) – beskæres kun efter behov umiddelbart efter blomstringen i maj.
- Beskæringsgruppe 2: Storblomstrede hybrider med dobbelt blomstring – halveres i november/december, kraftigere beskæring hvert 4–5 år.
- Beskæringsgruppe 3: Rent sommerblomstrende arter (fx Clematis viticella, Clematis tangutica) – skæres kraftigt tilbage om vinteren til 30–50 cm.
