Algekalk er en sand alsidighed i haven, og den er skånsom over for både planter og jord. Her får du indblik i, hvor mange forskellige måder du kan bruge den på.
Hvad er algekalk egentlig?
Algekalk – eller mere præcist havsalgekalk – er et gødningsmiddel, der består af findelt kalksten, eksempelvis fra den geologiske juraperiode, blandet med formalet rødalger. Da algekalk ikke er vandopløseligt, virker det langsomt og vedvarende.
Udover ca. 70 procent calciumcarbonat indeholder algekalk mange sporstoffer og sekundære bestanddele. Deriblandt såkaldte biostimulerende stoffer, der påvirker planternes fysiologi ved at forbedre udbytte, vitalitet, kvalitet og holdbarhed.
Algekalk stimulerer eksempelvis øget udvikling af rodhår, hvilket forbedrer næringsstoftransporten fra jordbunden. En anden dokumenteret effekt er en stigning i fotosyntesehastigheden.
Hvornår egner algekalk sig – og hvornår ikke?
Algekalk er principielt velegnet til alle afgrøder og jordtyper. I havebrug bruges det til at forbedre jordbunden, gødske planter og afværge skadedyr. Eftersom algekalk – som alle andre kalktyper – hæver jordens pH-værdi, er det ikke egnet til gødning af planter, der foretrækker sur jord eller reagerer følsomt over for kalk.
Det gælder for eksempel mosebedsplanter som lyng og rhododendron. Herunder finder du tre konkrete råd til, hvordan du kan gøre klogt brug af algekalk i din have.
Råd 1: Algekalk til bekæmpelse af skadedyr
Som nævnt hæver algekalk pH-værdien i sine omgivelser. Lander det på bladene af grønne planter, skabes der et miljø, der er fjendtligt over for svampesporer som meldug eller skurv. Over for dyriske skadedyr virker stoffet på en anden måde.
Du kan anvende det mod jordlopper, kartoffelbiller, porremøl og den frygtede buksbomvikler. Drysses algekalk i pulverform over angrebne planter, mens skadedyrslarver befinder sig på dem, ser det ud til, at larvernes udvikling forstyrres – effekten er særligt mærkbar over for unge larver.
Algekalk ser måske ikke ud til at virke direkte mod skadedyr, men det forbedrer jordbunden og styrker planternes immunforsvar, hvilket øger deres evne til at modstå sygdomme.
Sådan gør du
Strø kalken ud på en vindstille dag direkte på planten. Begynd med en lav dosering i henhold til producentens anvisninger, og øg gradvist mængden, hvis den ønskede virkning udebliver. Bestøvningen må ikke føre til, at spalteåbningerne tilstoppes – for så er fotosyntese ikke længere mulig.
Råd 2: Algekalk til jordforbedring
Algekalk kan bruges som jordbundsgødning, da det forbedrer jordstrukturen ved at danne ler-humus-komplekser, der lagrer vand og næringsstoffer. Samtidig modvirker algekalk en gradvis forsuring af jordbunden.
Gødningen tilpasses jordens pH-værdi, som skal måles på forhånd. Vejledende mængder er 150 gram algekalk per kvadratmeter på let jord og 350 gram per kvadratmeter på tung jord.
Råd 3: Algekalk som hvid stammekalkning
For at forebygge spændingsrevner – især på unge frugttræer – påføres stammen en hvid kalkning. Algekalk egner sig som base til dette formål: rør det op med vand til en tyktflydende blanding.
Inden påføringen bør du fjerne løse barkstykker, mos og laver fra stammen. Kalkningen påføres om efteråret med en pensel på stammen og eventuelt på de nederste hovedgrene.
