For at agurker kan udvikle masser af velsmagende frugter, er det vigtigt at kende de største fejl ved dyrkning – og selvfølgelig undgå dem. Sådan baner du vejen for en rigelig høst.
Agurker (Cucumis sativus) fra græskarfamilien (Cucurbitaceae) er en klassiker i køkkenhaven. Men agurker er ikke bare agurker. Mens salatgurker og slangegurker typisk dyrkes i drivhus, er det primært skrællegurker og syltegurker, der egner sig til dyrkning i det fri.
Fejl 1: At så eller plante agurker for tidligt
Agurker har generelt brug for masser af lys og varme. Vent derfor med direkte såning af frilandsagurker, til jorden har varmet tilstrækkeligt op – mindst 13 grader Celsius. Unge planter bør du af samme årsag tidligst sætte i køkkenbedet fra midten af maj, når risikoen for nattefrost er ovre.
Til tidlige såninger har sort plastmulch vist sig effektiv – den hæver jordtemperaturen med omkring fire grader Celsius. Også overdækning med fiberdug, spande eller syltetøjsglas, der vendes over de unge planter, kan fungere som varmeopsamler.
Salatgurker forspires ofte indendørs og dyrkes derefter videre i et fugtigt og varmt drivhus. Her gælder det ligeledes om ikke at begynde for tidligt: Udså frøene i potter to til tre uger før udplantning. Ellers bliver planterne for store, inden de skal ud i bedet eller drivhuset. Agurkfrø spirer hurtigst ved 25 til 28 grader Celsius. Efter spiring bør man stille dem lidt køligere, ved 19 til 20 grader. Når agurkeplanterne har dannet to ægte blade, er de klar til udplantning.
Fejl 2: At forsømme jordbunden
Uanset om det er i det fri eller i drivhus: Agurker er storforbrugere og har brug for en løs, humusrig jord. Da de er lavrodede planter, må jorden under ingen omstændigheder sætte sig fast og blive sammenklistret. Vær særligt opmærksom på en god jordstruktur i tung lerjord.
Den ideelle startgødning til agurker er halvt nedbrudt hestegødning med halm, som man arbejder ind i bedet ved forberedelsen – cirka fem liter pr. kvadratmeter. Alternativt kan man bruge moden kompost blandet med hakkede halmrester. Et lag halm- eller græsklipsmulch i rodområdet holder jordbunden løs og fugtig hele dyrkningssæsonen.
Vigtigt: Agurker bør først vende tilbage til samme jordstykke efter fire år – ellers opstår der jordens træthed, som svækker planterne betydeligt.
Fejl 3: For tæt planting og manglende klatrende støtte
Mange agurkeavlere kæmper med ægte eller falsk meldug. For at forebygge disse svampesygdomme er der et par ting at holde for øje allerede ved plantningen. Tilstrækkelige planteafstande er afgørende. I drivhuset anbefales 130 til 170 cm mellem rækkerne og 45 til 55 cm i rækken. For frilandsagurker regner man med 100 x 40 cm.
For at planterne ikke skal ligge direkte på jorden og bedre kan tørre op, bør de tilbydes klatrehjælp. Ganske vist er det ikke strengt nødvendigt for markagurker og syltegurker, men principielt kan alle agurkeplanter opbindes. I drivhuset leder man bedst salatagurkerne op ad snore, der er fastgjort til tagkonstruktionen. I det fri kan man bruge klatrerammer af træ og bønnegitter.
Fejl 4: At vande agurker forkert
For at opnå et stabilt og godt udbytte ved høsten skal planterne forsynes med vand løbende og regelmæssigt. En tommelfingerregel lyder: Pr. kilo høstede agurker har en plante brug for 12 liter vand. Vandbehovet er særligt stort, når de første frugter begynder at danne sig.
Under tørke må man vande dagligt med lunkent, opstillet vand – helst allerede om morgenen. Det forhindrer, at dine agurker bliver bitre. Falsk meldug trives desuden dårligt, når planterne går tørre til natten. Af forebyggende hensyn bør du altid vande nede ved rodfoden og undgå at væde bladene.
Fejl 5: At glemme at gødske og udtynde agurker
I vækstperioden har agurker ikke kun brug for rigeligt vand – gødningsgiverier må heller ikke forsømmes. Organiske grøntsagsgødninger anbefales, da de frigiver næringsstoffer langsomt og bæredygtigt. Økologiske gartnere sværger desuden til kaliumrig bejaklejuice eller brændeneldejuice, som fortyndes 1:10 med vand.
For en sund vækst er det desuden klogt at udtynde det altfor tætte bladværk med måde. Det har vist sig effektivt at fjerne alle sideskud op til cirka 80 cm højde ved det første bladfæste. Også planternes hovedskud bør forkortes, så de ikke vokser for lange.
Ved høsten gælder følgende: Jo hyppigere du plukker, desto flittigere sætter planterne nye frugter. Regelmæssig høst er altså en af de bedste måder at maksimere udbyttet på gennem hele sæsonen.
