Dild er efterspurgt både i haven og i køkkenet. Den friske, aromatiske smag gør den uundværlig – og planterne hjælper desuden ved alle former for mavebesvær. Heldigvis er dild nem at dyrke, så længe man husker disse tre vigtige råd.
Om dild som plante
Til syltede agurker, krydderquark, i salaten og til fiskemad: ved dild – botanisk Anethum graveolens – er det både blade og frø, der er brug for. Blomsten er desuden en sand sommerfuglmagnet. Denne etårige køkkenurt skal sås på ny hvert forår. Frøene kan selv indsamles om sommeren fra de gule skærmblomster. Planten kan nå op til 150 centimeter i højden, så til krukkedyrkning er det bedre at vælge mere kompakte sorter som Anethum graveolens ‘Fearnleaf’, ‘Bouquet’ eller ‘Ella’.
Råd 1: Sådan sår man dild
Dild sås fra april – enten i rækker eller bredsået direkte på friland. Temperaturen bør ligge mellem 15 og 20 grader. Er det koldere eller varmere, kan spiringen blive forsinket eller sparsom. Et halvskygget sted, væk fra den stærke middagssol, er ideelt.
Unge dildplanter bryder sig ikke om at blive flyttet efterfølgende, da de lange, fintforgrenede rødder lider under omplantning. Dyrker man dild i krukke, skal man vælge et tilstrækkeligt dybt kar. Substratet bør være næringsrigt, humusholdt og gerne lidt lerholdigt. Vandstagnation tåler dild ikke, og jorden skal være dyb nok til at rødderne kan gå langt ned.
Dildfrø er lyskilere og skal derfor kun trykkes let ned i jorden eller dækkes med et meget tyndt lag jord, så de ikke blæser væk. Derefter skal jorden holdes let fugtig hele tiden. For at beskytte mod sultne fugle lægger man et fiberdug over stedet – det beskytter også såningen på kolde nætter. Hold ukrudt på afstand mens planten er ved at etablere sig, og vær flittig med at luge!
Blomstrende dild ligner fennikelblomster. De unge skærme er spiselige.
Råd 2: Sådan planter man dild
Har man købt dild som ung plante i en potte og ønsker at flytte den til et større kar eller ud på friland, kræver det forsigtighed. Det er ikke helt enkelt! Uden at hæmme væksten kan den kun slå rod, hvis man tager hensyn til de lange rødder. Potten skal derfor være tilpas dyb til at optage pælerødderne.
Plantehullet skal graves tilsvarende dybt, og bunden skal løsnes for at undgå vandstagnation. Vær omhyggelig med ikke at knække den lange rod, når du sætter planten i jorden.
Råd 3: Sådan passer man dild
Dild er i bund og grund en ukompliceret plante. Dog bør den ikke dyrkes på samme sted år efter år, da det øger risikoen for sygdomme. Nærhed til lavendel siges at holde bladlus på afstand. For tæt opkomne planter bør udtyndes, og vandingen skal være regelmæssig, men moderat.
Skiftende fugtighedsforhold – snart tørt, snart meget vådt – er hårdt for rødderne. Høst de unge skudspidser med bladene løbende, og gerne halvmodne skærme. Lader man dild blomstre fuldt ud, kan man samle frø til næste sæson. Alternativt kan man lade et par skærme stå, så planten selv sår sig.
Til sidst en vigtig ting: dild er en sand insektmagnet! Larver, biller og fluer – de er alle vilde med de store skærme. Især larverne fra svalehalefjærilen sætter stor pris på dildplantens fine blade. Giv dem lov til at spise – for ellers kan man ikke siden glæde sig over de pragtfulde sommerfugle i haven.
