Blandingskultur i køkkenhaven

Hvilke fordele har blandingskultur?

Et farverigt bed med grøntsager, forskellige salatsorter, krydderurter og sommerblomster skaber dejlig variation i haven. Til sammenligning virker monokulturer ret kedelige – dem, hvor kohlrabi, kål og hovedsalat står i præcise rækker, strengt adskilt fra hinanden. Men det mangfoldige samvær har endnu flere positive sider.

Med de rette plantepartnere vokser alle arter bedre, fordi konkurrencen om næringsstoffer er mindre. Skadedyr og plantesygdomme har desuden sværere ved at brede sig i en blandet kultur.

Et vigtigt kriterium for en vellykket blandingskultur er at tage højde for planternes vækstform. Kombinerer man for eksempel tyk knoldselleri med slank porre, eller planter man endiviasalat under den brede grønkål, kan man plante lidt tættere og udnytte den tilgængelige plads langt bedre.

Kort fortalt: Hvordan fungerer blandingskultur?

Plantepartnere i en blandingskultur

Nogle grøntsagsarter kan godt lide hinanden – andre kan slet ikke udstå hinanden. Det er faktisk alvor: Planternes stofskifteprodukter påvirker naboernes vækst direkte. Det gør en forskel, om du dyrker agurker ved siden af kål eller tomater.

I blandingskulturen planter man velegnede naboer i separate rækker ved siden af hinanden for at udnytte deres vækstfremmende effekt. Rodudskillelser som saponiner og æteriske olier er afgørende for det gode naboskab.

Disse blandingskultururpartnere har bevist deres værd

• Tomater og basilikum – Tomater udvikler mere aroma ved siden af basilikum. Basilikummets rodudskillelser hjælper det krævende frugtgrønt med at optage næringsstoffer bedre. I det varme, beskyttede tomatbed trives basilikum desuden fremragende og danner mere bladmasse.
• Kohlrabi og selleri – Kohlrabi har brug for rigeligt vand i sin hovedvækstsæson, og selleri trives ligeledes bedst i jævnt fugtig jord. Den kraftige selleriaroma holder irriterende kålfluer og bladlus på afstand.
• Salat og ærter – Hovedsalat er en ideel partner til sukker- og markærter. Man sætter salatplanterne allerede ved såning mellem ærterækkerne. Salathovederne er høstet, inden der opstår konkurrence om lys, vand og næringsstoffer.
• Zucchini og nasturtium – Nasturtium løsner jorden og holder den fri for ukrudt. Fordi snegle ikke bryder sig om den skarpe kressduft, holder de sig væk fra de sarte zucchiniblomster og frugter.
• Agurker og hjulkrone – Hjulkrone er uretfærdigt gået af mode. Alligevel vokser alle bedpartnere bedre i selskab med denne plante. Den fremmer blomsteransættet hos agurker og jordbær og tiltrækker talrige humlebier og andre bestøvere.
• Mangold og ringblomster – Mangold skygger for jorden, holder den fugtig og fremmer derved en hurtig spiring af ringblomster. Ringblomsterne viser sig taknemmelige ved at beskytte grøntsagerne mod skadelige rodålene.

Man bør undgå at placere grøntsagsarter, der ikke harmonerer, tæt ved siden af hinanden. Et eksempel: Løg fremmer gulerøddernes vækst, men påvirkes selv negativt af dem. Ærter og bønner, salat og persille, porre og rødbede samt radiser og agurker kan heller ikke udstå hinanden. Porre og kål er heller ikke gode venner.

En planteskitse er absolut anbefalesværdig. Du får brug for planen som hukommelseshjælp, når du fastlægger kulturerne for næste år. Rykker man med nært beslægtede arter – og med næringskrævende grøntsager som kartofler og tomater – mindst én række eller et helt bed videre hvert år, kan jorden restituere sig og forblive frugtbar i mange år.

Hvordan lykkes en blandingskultur på et lille areal?

Selv med begrænset plads til grøntsagsdyrkning behøver man ikke give afkald på en rig høst. Allerede cirka 20 kvadratmeter er nok til en farverig blandingskultur. Med en velgennemtænkt dyrkningsplan er der friske grøntsager fra forår til efterår.

For virkelig at udnytte hver eneste centimeter bør du undlade stier i bedet. Træk i stedet allerede fra slutningen af marts en sårille for hver 40 centimeter og så spinat. De unge blade smager dejligt i salat eller som grøntsag.

I slutningen af april hakker man planterne ned og lader resterne ligge som grøngødning og gangbar mulchlag i rækkerne. Senere kan du supplere mulchlaget med tørret græsklip eller hakkede haveaffald. Sennep fungerer ligeledes godt som grøngødning og jordforbedrer forud for zucchini. Så mellem spinatrækkerne andre tidlige grøntsager som gulerødder, dild, radiser, løg og skæresalat. Hestebønner er en fremragende forkultur forud for savoykål, rødkål eller spidskål, der tidligst plantes fra maj.

Hvilke krydderurter egner sig som bedpartnere i en blandingskultur?

Krydderurter er uundværlige i grøntsagsbeddet og er tillige gode partnere i en blandingskultur. Purløg tjener med sine violette blomster som en smuk bedkant for jordbær, og de æteriske olier, der udskilles via blade og rødder, forebygger gråskimmel på frugterne.

Hjulkrone sikrer bestøvningen ved pålideligt at tiltrække bier og andre bestøvere til haven. Du bør dog holde afstand mellem alle grøntsagsarter, der tilhører samme planterfamilie. Kål og andre korsblomstrede må tidligst stå på samme sted igen efter fire år for at forebygge kålbrok. Også skærmplanter som persille, gulerødder eller selleri samt ærter og bønner svækkes ved for stor tidsmæssig nærhed og bliver modtagelige for sygdomme.

Blandingskultur med frugtgrøntsager til sommeren

Fra midten af marts bestilles alle rækker med spinat. På tung jord, der kun varmer langsomt op, er det bedre at vente til begyndelsen af april. Planterne rodfæster sig dybt og efterlader en løs, finkrumlet jord.

I slutningen af marts kan du så en række hurtigtvoksende radiser, brogede skæresalater og havekarse imellem. Høsten sker allerede efter fire til seks uger, altså inden spinaten kræver sin fulde plads. Fra midten af maj er det plantetid for frugtgrøntsager. Tomater besætter to rækker i bedmidten, og peberfrugt samt peberoni kan nu ligeledes plantes ud. Fra midten af september, når temperaturen falder under 15 grader Celsius, modner tomater og peberfrugt ikke længere.

Blandingskultur med bønner, bladgrøntsager og zucchini

I begyndelsen af marts sår man hestebønner i de midterste rækker. Planterne tåler let nattefrost, men ved en længere køldeperiode anbefales et fiberdug. I begyndelsen af april planter man skiftevis forudtrukne kohlrabi og hovedsalat i række 1 og 4.

Fra midten af maj afløser zucchini hestebønnerne. De nyder godt af den næringsrige jord, som de kvælstofsamlende bælgfrugter efterlader. Med tre planter er en familie på fire generøst forsynet. Mellem slutningen af maj og begyndelsen af juni sår eller planter man brogstilet mangold i række 1. I september afløses mangold af vinterpersille, og efter zucchinierne er ryddet, sås phacelia som grøngødning.

Blandingskultur med rod- og knoldgrøntsager

Fra midten af marts starter man med typiske forårssager. Så karse i række 1 og rucola i række 4 efter ønske. Bland gulerodsfroene med lidt sand inden såning for at undgå for tæt såning. Da gulerødder spirer langsomt, markerer en radise-markeringssåning rækkernes forløb.

Fra slutningen af april bruges række 1 til en mellemkultur med sommerløg. Som afløsning for rucola sår man nu rødbeder. Fra midten til slutningen af maj planter man forudtrukne salatagurkier i bedmidten. I juli er løgene høstet, og hvide sommerrettikker samt runde sorte vinterrettikker sørger for forsyningen til køkkenet frem i efteråret.

Blandingskultur med bælgfrugter og vintergrøntsager

Midten af marts er det tidligste såningstidspunkt for mark- og sukkerærter i række 2 og 3. Tidlige såninger udvikler flere blomster og bælge i kortdagen. Asiatiske salater samt rød- og grønbladet skæresalat i række 1 sås ved mildt forårsvejr fra slutningen af marts.

I juni planter man porre eller stikker haveløg til opbevaring. Fra slutningen af juni sås rosenkål i række 2. Ved at kappe skudspidserne i begyndelsen af september modner rosenbudene hurtigere, og høsten sætter ind to til tre uger tidligere. Vigtig bemærkning: Kapt aldrig rosenkål beregnet til vinterhøst, da det reducerer frosttolerancen. For grønkål kan du variere høsttidspunktet ved sortsvalg.

Blanding af frø

En blandingskultur fungerer også under jordens overflade, hvis man dyrker dybrodende planter som mangold sammen med radiser, radicchio eller kørvel, der primært henter vand og næring fra de øverste jordlag.

Opfindsomme gartnere, der er trætte af at udtynde gulerødder, blander de fine frø ikke med sand, men med frø af sort spidskommen og/eller romersk kamille. Det grove frø forhindrer, at rodgrøntsaget sås for tæt. Og resultatet er smukt: De himmelblå kommen-blomster og hvidblomstrende kamille fletter sig snart elegant ind i det lysegrønne gulerøddertoppe.

Blandingskulturtabel

Valg af partner i grøntsagsbedet: Hvilke grøntsager trives side om side eller efter hinanden, og hvilke gør ikke? En blandingskulturtabel er et nyttigt planlægningsredskab ved sammensætning af krydderurter og grøntsager. En sådan oversigt kan downloades og bruges som praktisk hjælp ved tilrettelæggelsen af bedet fra sæson til sæson.

Praktiske dyrkningsplaner fra marts til oktober

I de fire blandingskultur-bede finder du populære grøntsager til frisk forbrug. Dyrkningsperioden strækker sig fra marts til oktober. Bedbredden er 1,20 meter, og bedlængden tilpasses havens størrelse og dit behov. Flyt blot planen ét bed videre næste år, så holder jordens frugtbarhed sig i mange år fremover.