Undgå disse fejltagelser for en rig agurkehøst
For at agurker kan udvikle masser af velsmagende frugter, er det vigtigt at kende de typiske faldgruber ved dyrkningen – og selvfølgelig undgå dem. Gør du det, er vejen til en rigelig høst åben.
Agurker (Cucumis sativus) fra græskarfamilien (Cucurbitaceae) er en klassiker i køkkenhaven, hvad enten de er små og runde eller lange og kraftige. Men agurker er ikke bare agurker. Salatgurker og slangegurker dyrkes typisk i drivhus, mens skrællegurker og syltegurker egner sig bedst til frilandsavl.
Fejl 1: At så eller plante agurker for tidligt
Agurker kræver grundlæggende meget lys og varme. Vent derfor med direkte såning af frilandsagurker, til jorden har varmet tilstrækkeligt op – mindst 13 graders celsius. Unge planter bør du af sikkerhedshensyn heller ikke sætte i grønsagsbedene før midt i maj.
Til tidlige sæsoner har en sort mulchfolie vist sig at fungere godt – den hæver jordtemperaturen med cirka fire grader celsius. Dækning med fiberdug, spande eller sylteglas, der sættes over de unge planter, kan ligeledes fungere som varmelager.
Salatgurker forsås ofte indenfor og dyrkes videre i det fugtigvarme drivhus. Heller ikke her bør man starte for tidligt: Frøene sås i potter blot to til tre uger inden udplantning. Starter man for tidligt, bliver unge planter for store, inden de kan flyttes ud. Agurkfrø spirer hurtigst ved 25 til 28 graders celsius – efter spiring stilles de lidt køligere (19 til 20 grader). Planten sættes ud, så snart den har dannet to ægte blade.
Fejl 2: At forsømme jordbunden
Uanset om det er på friland eller i drivhus: Agurker er storforbrugere og kræver en løs, humusrig jord. Da de er lavtrodsede planter, må jorden aldrig slemme til. Vær særligt opmærksom på en god jordstruktur i tunge lerjorde.
Den ideelle grundgødning til agurker er strøholdig, halvt forrådnet hestegødning, som indarbejdes allerede ved bedsklaringen – cirka fem liter pr. kvadratmeter. Alternativt kan man bruge moden kompost tilsat hakket strøelse. Et lag strå- eller grønsagsmulch i rodzonen er ligeledes fornuftigt: det holder jorden løs og fugtig hele dyrkningssæsonen.
Husk desuden: Agurker bør først dyrkes på samme areal igen efter fire år – ellers risikerer man jordens udpining.
Fejl 3: For lidt afstand og ingen klatrestøtte
Mange agurkeavlere kæmper med meldug – både ægte og falsk. For at forebygge disse svampesygdomme er der et par vigtige ting at have for øje allerede ved plantningen. Tilstrækkelige planteafstande er afgørende. I drivhuset anbefales 130 til 170 centimeter mellem rækkerne og 45 til 55 centimeter i rækken. For frilandsagurker regner man med 100 x 40 centimeter.
For at planterne ikke ligger direkte på jorden og bedre kan tørre ud, bør man tilbyde dem klatrestøtte. For markagurker og syltegurker er det ikke nødvendigt, men principielt kan alle agurkeplanter ledes op ad et støttesystem. I drivhuset leder man salatgurker bedst op ad snore, der er fastgjort til tagspærer. Udendørs kan man bruge træklatrere og bønnenet.
Fejl 4: At vande agurker forkert
For at opnå et stabilt og godt udbytte ved høsten skal planterne forsynes med vand kontinuerligt. Som tommelfingerregel gælder: Per kilo høstet agurk har en plante brug for tolv liter vand. Vandbehovet er særligt højt, når de første frugter dannes.
Vand derfor dagligt med tempereret, afstået vand – helst om morgenen. På den måde undgår du, at dine agurker smager bittert. Falsk meldug får heller ikke gode betingelser, når planterne går tørre ind til natten. Som forebyggelse bør du udelukkende vande i den nederste rodzone og undgå at fugte bladene.
Fejl 5: At glemme gødning og udskæring af agurker
I vækstperioden har agurker brug for ikke blot rigeligt vand – gødningen må heller ikke forsømmes. Organiske grønsagsgødninger anbefales, da de frigiver næringsstoffer langsomt og bæredygtigt. Biogartnerere sværger desuden til kaliumrig røllikesivand eller brændeneldesivand, fortyndet 1:10 med vand.
For en sund vækst er det også fornuftigt at udtynde det alt for tætte løv med måde. Det har vist sig effektivt at klippe alle sideskud af efter det første bladfæste op til cirka 80 centimeters højde. Også planternes hovedskud bør forkortes, så de ikke vokser for lange.
Ved høsten gælder: Jo hyppigere du plukker, desto flittigere sætter planterne nye frugter. Det kan betale sig at høste regelmæssigt frem for at lade frugterne hænge for længe.
