Hvad er maggikraut egentlig?
Løvstikke — det er det korrekte navn på den plante, de fleste kender som maggikraut (Levisticum officinale). Kælenavnet opstod i begyndelsen af det 20. århundrede, fordi plantens aroma minder slående om den kendte suppekrydring, som Julius Maggi sammensatte tilbage i 1886. Faktisk er det lidt bemærkelsesværdigt, at øgenavnet har holdt sig så godt, for planten har en historie, der strækker sig over mere end 2.000 år. Hos Plinius den Ældre gik den under navnet “Ligusticum” — altså “fra Ligurien”. Og en lille kuriositet: løvstikke er slet ikke en ingrediens i Maggi-suppekrydringen!
Løvstikkens botaniske egenskaber
Løvstikke er en flerårig staude med en dybtgående rodstok. Om sommeren kan planten nå op til to meters højde — de hule, ribbede stængler begynder først at forgrene sig ret langt oppe. Bladene er dybt delte og takkede, og i højsommeren tiltrækker skærmblomstene en lang række insekter.
Om efteråret dannes der små brune spaltefrugter, som fuglene er meget glade for om vinteren. Lad derfor mindst en del af blomsterstilkene stå — i de hule rør overvintrer og yngler desuden adskillige insekter. Blomsterstænglerne behøver du først at klippe ned i marts det følgende år. Skær dem i passende stykker og læg dem i solen, indtil insekterne er klækket. Løvstikke er altså ikke blot en velsmagende urt — den er også økologisk værdifuld og et ægte aktiv i haven.
Råd 1: Maggikraut har brug for plads og rigelige forhold
Køber man unge planter, ser de i starten ret beskedne ud. Men når målene lyder op til to meter i højden og én meter i bredden, er det tydeligt, at løvstikke simpelthen kræver plads for at trives. Planten foretrækker en placering i sol eller halvskygge, og jordbunden bør ideelt set være næringsrig med en let basisk pH-værdi. Løvstikke har det bedst, når den holdes jævnt fugtig.
Roden har ligesom planten brug for god plads, så jord bør løsnes grundigt og dybt inden plantning. Dyrkes løvstikke i krukke, skal man vælge et dybere kar. Undgå både udtørring og vandmætning — begge dele tåler planten dårligt. Planten kan heller ikke lide, at andre planter trænger for tæt på den. Om vinteren bør løvstikke — hvad enten den vokser i krukke eller bed — dækkes til med blade eller granris. Når de første skud stikker frem om foråret, er det tid til at gøde med kompost, da løvstikke er en storforbruger af næringsstoffer.
Råd 2: Dyrk løvstikke fra frø
Lader man løvstikke sætte frugter, falder der rigelige mængder frø. Disse kan sås direkte i den tidlige efterår eller den følgende maj. Frøene dækkes kun let med substrat og trykkes forsigtigt fast. Den ideelle spiringstemperatur ligger mellem 18 og 22 grader Celsius.
Du behøver faktisk ikke så mange planter — én enkelt staude forsyner sagtens en hel husstand. Til gengæld er overskydende unge planter perfekte at give væk. Spirer tyndes ud til et planteafstand på 50 gange 50 centimeter. En forkultur under glas er også mulig fra marts måned.
Råd 3: Formerl løvstikke ved deling
Med tiden udvikler løvstikkens rodstok sig til en kraftig og forgrenet masse. Det gør det muligt at dele planten og på den måde få nye eksemplarer uden besvær. Grav rodstokken op om efteråret eller foråret, og del den med en skarp spade. Yngre rodballer kan også skæres fra hinanden med en kniv.
Deling er en af de enkleste og mest pålidelige måder at formere løvstikke på — og et godt argument for altid at have mindst én veletableret plante stående i urtehaven.
