Undgå disse fejl – og høst masser af jordbær
Hjemmeavlede jordbær fra haven er svært at slå. Men for at sikre et rigtig godt udbytte er det vigtigt at kende de fejl, der oftest ødelægger høsten. Her gennemgår vi de fem mest almindelige.
Fejl 1: Gødskning med havekompост
Havekompост indeholder typisk høje saltmængder, og det kan jordbærplanter ikke tåle. Rødderne er særligt følsomme over for salt, så vær forsigtig med store kompostmængder – især hvis komposten primært består af køkkenaffald, græsafklip og andet grønt plantemateriale.
Jo mere vedagtigt udgangsmaterialet er, desto lavere er saltindholdet. Løvkompост er ideel. Velmodnet havekompост tilsat i et afbalanceret blandingsforhold fungerer godt som jordforbedring – men ikke som gødning. Et kompostlag på tre til fem centimeter, der forsigtig nedarbejdes i jorden, øger humusindholdet, forbedrer jordens vandholdeevne og fremmer jordlivet.
Jordbær er oprindeligt skovkantplanter, der i naturen vokser på humusrige jorde. Humusrig jord er dog ikke det samme som fedtholdig, næringsovermættet jord.
Mange havekomposter er desuden rige på kvælstof. For høje kvælstofmængder reducerer dokumenteret jordbærudbyttet. Planterne skyder i stedet masse af blade, blomsterdannelsen falder, og risikoen for gråskimmel stiger. Vigtigere end kvælstof er kalium, som det findes i organisk bærgødning med lavt saltindhold. Kalium fremmer frugtdannelsen.
Fejl 2: Gamle blade skæres ikke af og fjernes efter høst
Gammelt løv koster planten unødvendige kræfter og hæmmer ny bestøkning. Glemmer man at rense jordbærplanterne, bliver de mere modtagelige over for svampesygdomme. Skær de gamle blade af efter den første fulde høst – det kan gøres helt ned til hjertet af planten.
Fjern også alle udløbere, medmindre du ønsker at formere nye planter fra dem. Det gamle, udtørrede og beskadigede løv smides ud med haveaffaldet. Lader man det gå gennem komposten, risikerer man at indslæbe sygdomme.
Fejl 3: Utilstrækkelig vanding efter plantning
En god vandforsyning hjælper de tørstige jordbærplanter med at opbygge et stærkt rodsystem, der senere kan forsyne blade, blomster og frugter optimalt. Regelmæssig vanding er derfor særlig vigtig, indtil nyplantede jordbær er rodfæstet.
Også etablerede planter bør holdes jævnt fugtige fra foråret, når knopperne begynder at skyde, og frem til frugtudviklingen. Det garanterer store, saftige frugter. Men pas på: For meget fugt kan fremme sygdomme og skadedyr. Vand helst ikke henover bladene og aldrig ned i hjertet af planten.
Når du planter jordbær, skal du sørge for, at hjerteknoppen stikker lidt op over jordoverfladen, så løvet kan tørre hurtigt.
Fejl 4: For kraftig gødskning om foråret
Kraftig gødskning af jordbær om foråret går ofte ud over frugtudbyttet. I stedet for blomsterdannelse producerer engangsbærende planter masser af blade. To gram kvælstof per kvadratmeter er fuldt tilstrækkeligt. Med en flernæringsgødning (NPK-gødning) svarer det til cirka 16 gram per kvadratmeter.
Vigtigere er det at gødske dine engangsbærende jordbær efter høsten om sommeren – helst med en bærgødning. På dette tidspunkt danner planterne nemlig blomsteranlæg til næste år. Er bedet anlagt om sommeren, bør du vente med gødskning, til de første nye blade viser sig. Det tager typisk omkring tre uger, og planterne er da rodfæstet og kan optage gødningen.
Remonterende jordbær har et større gødningsbehov. De tåler en gødning med organisk bærgødning hver anden uge i sæsonen – cirka fem gram per plante. Dyrker du jordbær i krukker eller kasser på altan og terrasse, kan det gøres ugentligt. Her egner en blomstergødning tilsat vandingsvandet sig godt.
Fejl 5: Jordbær mulches ikke
Jordbær elsker sol oppefra og skygge nedefra. Det behov imødekommes bedst med et lag mulch – halm er et oplagt valg. Under dæklaget holdes rodområdet dejligt fugtigt, og udtørring forebygges effektivt.
Mulchlaget beskytter dog ikke kun mod tørke. Frugterne ligger tørt og holder sig rene, hvilket mindsker risikoen for råd og skimmel i bærene.
