Skær, gød og forplant: Juni er havens travleste måned
Beskæring, gødning og formering — der er rigeligt at tage fat på i prydnaven dette månned. Her får du et overblik over de vigtigste opgaver i haven i juni, så du ikke overser noget.
Slå nysået græsplæne for første gang
Har du sået en ny græsplæne i maj, er det nu tid til den allerførste klipning. Lad græsset vokse sig otte til ti centimeter højt, inden du går i gang — og klip aldrig kortere end fem centimeter første gang. Ved efterfølgende klipninger sætter du plæneklipperen gradvist lavere, indtil du når den ønskede højde. Den endelige klippehøjde bør aldrig komme under 3,5 centimeter.
Beskær gentagerblomstrende klematis
Mange tidligblomstrende klematis-arter blomstrer to gange om året — først i maj/juni og derefter igen i august/september. For at undgå at planten bruger al sin energi på frødannelse efter første blomstring, bør du fjerne frugtstande med det underliggende bladpar. Det udløser en frodig anden blomstring.
Vær opmærksom: Hvornår og hvordan du beskærer klematis afhænger meget af arten, da der findes flere forskellige beskæringsgrupper.
Kort unge stiklingsskud ned
De fleste prydbuske lader sig nemt formere via stiklinger. Senest i juni kan du se, om det lykkedes med de skud, du skar fra forsythia, prydribs, deutzie, weigelie og falsk jasmin i vintermånederne og stak i jorden. Når de unge skud er cirka ti centimeter lange, kortner du dem med omtrent halvdelen. På den måde forgrener buskene sig flot og vokser tæt og buskig. De rodslåede unge planter kan med fordel flyttes til et nyt sted i haven til efteråret.
Anden gødskning af plænen i juni
I juni er græsset på toppen af sin vækst. Det er derfor det rette tidspunkt at give den grønne flade en ny omgang langtidsgødning. Gød altid efter klipning og helst på en tør, let overskyet dag. En jævn fordeling er afgørende — erfarne gartnere gøder med hånden, mens andre med fordel bruger en spredervogn og kører bane for bane hen over plænen, ligesom man gør med plæneklipperen.
Bekæmp bladpletssvamp på blomsterkornelbuske
De amerikanske blomsterkornelbuske Cornus florida og Cornus nuttallii stiller høje krav til voksested. Tung og leret jord, vandmætning eller for høj pH-værdi tåler de dårligt. Svækkede træer bliver let ramt af svampesygdommen anthraknose. Denne bladpletssvamp kan under fugtige vejrforhold brede sig fra blade til skud og stamme og i værste fald dræbe hele busken.
Havetip: De asiatiske blomsterkornelbuske (Cornus kousa og Cornus kousa var. chinensis) samt hybrider som sorten ‘Venus’ er mere tilpasningsdygtige og modstandsdygtige mod svampen. De er derfor et langt bedre valg til de fleste haver.
Støt riddersporeblomster op
Høje stauder med tunge blomsterstande — som for eksempel ridderspore — knækker let over ved blæst og kraftige tordenbyger. Støt blomsterstænglerne op nu, inden det går galt. I havecentre finder du specielle staudestøtter af holdbar glasfiber eller plastikbetrukket tråd. Du kan også selv bygge staudestøtter af bambusstave.
Vælg støderne store nok fra starten — når de er groet ind, er de næsten umulige at flytte uden at beskadige planten.
Havegartnerens råd: Så toårige planter nu
Juni er den rette måned til at så skægnellike, gyldenlak og andre toårige planter direkte i bedet. De unge planter udtyndes i august eller september og sættes på det sted, hvor de skal blomstre næste forår.
Tilbageskæring af pudestaude
Forårsflorten i stenhaven er i juni endegyldigt forbi. Skær tidligblomstrende pudestauder som aubrietia, phlox-puder og stenkarse (Alyssum) tilbage, så de forbliver kompakte og pæne. Det samme gælder lave halvbuske som iberis, solanella (Helianthemum) og helligkraut (Santolina). En hæksaks gør arbejdet hurtigt unna. Tommelfingerreglen er at fjerne cirka en tredjedel af skudlængden.
Rens syringen efter blomstring
Syren (Syringa) beskæres først efter blomstring. Fjern de visne blomsterstande for at stimulere dannelsen af nye blomsterknapper. Grene, der er fire år eller ældre, fjernes så tæt på jorden som muligt, da deres evne til blomsterdannelse falder markant med alderen.
En meget kraftig tilbageskæring bør dog overvejes nøje: Den fremmer dannelsen af rodskud, som ofte skyder op flere meter fra moderplanten — også midt i græsplænen.
Ikke alle hække tåler hård beskæring
Fra slutningen af juni summer hæksaksene igen overalt i haverne. Dette tidspunkt er gunstigt, fordi buskene netop har afsluttet den første vækstsæson. Ved kraftigtvoksende hække er endnu en klipning mulig i anden halvdel af august.
Hold dig altid inden for den løvbærende eller nålebærende zone. Visse hækplanter reagerer meget dårligt på radikal tilbageskæring — bl.a. skinncypres og livstræ (Thuja). De huller, der opstår, lukker sig kun sparsomt eller slet ikke. En trapezformet beskæring — smallere øverst — er ideel, fordi alle grenpartier dermed får tilstrækkeligt lys og basis ikke forvildner sig for hurtigt.
Formeringer af prydbuske via stiklinger
Når du beskærer formklippede buske som buksbom og liguster, får du mange afskårne kviste, som du kan bruge til formering. Tag let forveddede etårige skud og del dem i stykker på fem til ti centimeter. Fjern bladene i den nederste tredjedel og stik stiklingerne i en bakke med anzuchtjord. Vand dem godt og dæk bakken med plastikfolie.
Forodningstiden varierer efter plantearten: Liguster behøver som regel knap tre uger, mens buksbom kan tage op til et halvt år. Du kan også formere blomsterbuske som duftjasmin, kolkwitzie og hortensia (Hydrangea macrophylla) via stiklinger på dette tidspunkt.
Brug sprøjtemidler korrekt
Ønsker du at bruge sprøjtemidler i haven, er der nogle vigtige råd at følge. Foretruk biologiske præparater og anvend dem præcist efter producentens anvisninger. Overkoncentrationer er ikke blot ulovlige — de er også unødigt dyre og giver ikke bedre resultater.
Det bedste tidspunkt at sprøjte er en varm, vindstille dag med tørt vejr. Planternes blade skal være tørre, ellers fortyndes præparatet for meget. Sprøjt mod hårdnakkede skadedyr flere gange med det af producenten anbefalede tidsinterval, og rengør sprøjteapparatet grundigt umiddelbart efter brug.
Hvidløgssaft mod svampeangreb
Brug af urter, gødske eller te mod svampe og skadedyr skal altid ske forebyggende og gentages regelmæssigt. Hvidløg kan anvendes som te eller gødske mod svampesygdomme som gråskimmel og meldug.
Sådan gør du: Hak 50 gram friske hvidløgsfed fint og læg dem i en plasticspand med en liter vand. Lad det trække i ti dage og rør jævnligt rundt. Si blandingen og fortynd den i forholdet 1:10, inden du sprøjter med havensprøjte.
Bekæmp alger i havedammen i juni
Hold øje med algerne i havedammen, når sommervarmen sætter ind. Vil du bekæmpe trådformede alger, fisker du dem op med en smal rive ved forsigtigt at trække den gennem vandet. Forsøg samtidig at sænke næringsindholdet i dammens vand med minerale bindemidler som zeolith — hæng stengranulaterne i et plasticnet ned i vandet.
Når optagelseskapaciteten er brugt op efter nogle uger, kan det næringsrige granulat graves ned i havejorden eller blandes i potteplantesubstrat. På varme sommerdage falder vandstanden i dammen løbende på grund af fordampning — fyld den helst op med opsamlet regnvand, og lad det løbe stille ind, så bundslam ikke hvirvles op.
Plej og gød roser i juni
Den der regelmæssigt fjerner visne rosenblomster, belønnes med en ny blomsterflor. Men pas på: Det gælder kun for gentagerblomstrende roser, altså sorter der løbende sætter nye blomsterknapper. Hos disse bede-, edel-, busk- og klatrerroser skæres de afblomstrede skudspidser tilbage til det første fuldt udviklede løvblad.
Da blomsterdannelsen kræver energi, får roserne en ny omgang næringsstoffer i midten eller slutningen af juni. Brug et specialiseret rosengødning og arbejd det let ned i jordsmonnet, da det kræver jordfugtighed for at virke optimalt.
Vildroser som hundekyds, tørst-rose og bibernell-rose efterlades uklippede. De blomstrer nok meget rigelt, men kun én gang om året. Lader man de gamle blomsterstande sidde, modner der til efteråret smukke hyben frem, som ofte hænger på planten langt ind i vinteren.
Del farverige margeritter
Den 70 centimeter høje brogede margerit (Chrysanthemum coccineum) er af naturen kortlivet. For at bevare planten så længe som muligt bør du mindst hvert andet år — efter blomstring i juni/juli — skære den ned, dele den i knytnævestore stykker og plante dem på nyt sted i bedet. På den måde modvirker du det naturlige aldringsprocces.
Bræk visne rhododendronblomster af
Det er måske ikke den mest underholdende opgave i haven, men det kan virkelig betale sig at fjerne visne rhododendronblomster enkeltvis. Udover det æstetiske aspekt sparer planten energi, som den i stedet bruger på at danne nye blomsterknapper frem for frøkapsler.
Tag fat om den gamle blomsterstand med tommelfinger og pegefinger og bræk den af til siden. Giver man desuden buskene en omgang rhododendrongødning denne måned, får de ekstra energi. Indsatsen belønnes med rigelig blomstring næste år.
Sommerbeskæring af blåregn
Blåregn (Wisteria) er ekstremt kraftigtvoksende og bør beskæres to gange om året. Efter vinterbeskæringen, hvor foregående års skud kortnes til få knopper, er det i juni tid til sommerbeskæringen. Klip alle nye slyngeskud tilbage til fire til fem blade, så væksten holdes under kontrol.
Led klatreplanternes skud i den rigtige retning
De fleste klatreplanter vokser særlig kraftigt i maj og juni. For at undgå at skuddene filtrer sig sammen til et uigennemtrængeligt virvar, bør du gribe ind i tide og lede dem jævnt og systematisk gennem klatrestøtten.
Beskær visne blomsterstande på buskpæoner
Klip de visne blomsterstande på dine buskpæoner af ovenfor det første løvblad i juni. Det stimulerer væksten og blomsterdannelsen til næste sæson. Er planterne kun svagt forgrenede, er en kraftigere tilbageskæring af foregående års skud mulig. Skær dog aldrig buskene tilbage til flerårigt træ.
Skær akeleje tilbage
Fjern de halvmodne frøstande på akelejer, inden de åbner sig og spreder frøene. Via selvudsåning kan disse attraktive stauder hurtigt overtage større dele af haven. Desuden fortrænger de kraftige selvsåede planter med tiden de indkøbte edelsorter — til sidst er der kun vildartens blå blomster tilbage i staudebedet.
Fjern regelmæssigt afblomstrede planter
Hos kortlivede planter er selvudsåning udmærket. Men hos flerårige planter svækker frødannelsen dem unødigt — her bør den gamle blomsterflor fjernes konsekvent. Hos visse stauder forlænger denne indsats endda blomstringstiden, for eksempel phlox, solskin og pæon. Disse planter skæres dog ikke helt ned — kun de visne toppe eller afblomstrede stængler kortnes til det første veludviklede løvblad.
