Lavt vedligehold og stort dekorativt udtryk
Sukkulenter er noget af det mest praktiske, man kan have stående derhjemme. De kræver sjældent vanding, og glemmer man det en gang imellem, tager de det med ophøjet ro. Det eneste, de virkelig ikke tåler, er et substrat, der konstant er vådt og vandmættet.
Mange forskellige planteslægter rummer arter, der har udviklet tykke, vandlagrende blade og skud som tilpasning til tørre voksesteder. Mangfoldigheden er ganske imponerende.
Hængende sukkulenter – perfekte til ampel og høje hylder
Hængende sukkulenter trives fremragende i blomsteramplar eller på høje reoler, hvor de kan drapere sig elegant nedad. Også her gælder reglen: ikke for meget vand ad gangen, men heller ikke total tørke. Her præsenterer vi fem af de smukkeste hængende sukkulenter, du kan dyrke som stueplanter.
Hvilke hængende sukkulenter er særligt smukke?
Blandt de flotteste hængende sukkulenter finder man fem letplejede eksemplarer, der foretrækker en let skyggefuld placering og kun behøver minimalt med vand. Deres særlige bladstruktur og hængende vækstform gør dem til noget helt for sig selv.
- Leuchterblume / Hjerteranke (Ceropegia woodii)
- Savbladskaktus (Epiphyllum anguliger)
- Koralkaktus (Rhipsalis heteroclada)
- Ærteplantest / Perleplante (Senecio rowleyanus)
- Slangefedurt (Sedum morganianum)
Trådede blade: Hjerteranken
Ceropegia woodii, også kendt som hjerteranken, tilhører silkeplanteslægten (Asclepiaceae). Den er en bladsukkulent med møntstore, hjerteformede og marmorerede blade, der sidder som optrukket på snorglatte, nedhængende skud.
Den trives bedst i diffust lys og med moderate vandmængder ved normale stuetemperaturer. Om vinteren placeres den fordelagtigt køligt ved cirka 10 til 15 grader Celsius. Det mindsker risikoen for meldug i de lysfattige måneder og fremmer samtidig dannelsen af de kuriøse, enkelttstående rosa blomster.
Fingrenet og buskagtig: Koralkaktussen
Udvider vi begrebet “sukkulent” til også at omfatte kaktusser, er slægten Rhipsalis uundgåelig. Koralkaktussen, Rhipsalis heteroclada, har aflange, runde segmenter, der opbygger sig til buskede, med tiden hængende planter, som faktisk minder om filigranagtige koraller.
Som en ekstra bonus frembringer den bittesmå, stjernformede hvide blomster. Koralkaktussen trives ved lyse nordvendte vinduer eller øst- og vestvendte lyskilder ved normale stuetemperaturer. Den må dog ikke tørre helt ud – én ugentlig vanding er som udgangspunkt tilstrækkeligt.
Markant og skulpturel: Savbladskaktussen
Epiphyllum anguliger, savbladskaktussen, er endnu en kaktusart, der fortjener al den opmærksomhed, den kan få. Den har skrånende til hængende, flade skud, der ligner grove savklinger – blanke og dybt grønne.
Om foråret fremkommer store, duftende hvide blomster, der kan have gullige eller lyserøde nuancer. For at blomstre har den brug for vintertemperaturer mellem 10 og 17 grader. Den foretrækker diffust lys frem for direkte sol og vanding cirka én gang om ugen – lidt mere under blomstringen, men altid uden vandstuvning. Fra november til marts rækker det med vanding omtrent én gang om måneden.
Grønne perlekæder: Ærteplansten
Senecio rowleyanus, ærteplansten, hænger med fine, seje skud, der bærer kugleformede blade, som til forveksling ligner det navngivende grøntsag. Den tåler lys godt, så længe det ikke er direkte, ufiltreret sommersol fra et sydvendt vindue.
For at danne hvide, duftende blomster fra forår til sommer kræver den en kølig overvintring ved cirka 10 grader Celsius. Fra foråret sætter den pris på normale stuetemperaturer. Vanding én gang om ugen er som regel tilstrækkeligt som fast pleje – og når man vander, skal det gøres grundigt, da rødderne er sparsomme. Vandstuvning må under ingen omstændigheder forekomme.
Pragtfuldt monstøst: Slangefedurti
Sedum morganianum, slangefedurten, er bestemt noget særligt og egner sig fortrinligt til indendørs dyrkning. De kødfulde, spidst tilløbende blade sidder tæt ved tæt på løse skud og ligner store skæl på et slangeskind. De lysegrønne, voksagtigt udseende dannelser trives bedst i fuld sol og ved normale rumtemperaturer.
De vandes maksimalt én gang om ugen – og om vinteren helst kun én gang om måneden. Placeres de samtidig køligt om vinteren, frembringer planterne små, lyserøde blomster i klynger.
