Hvilke bunddækkere hjælper mod ukrudt?
- Tæppe-skeknæ (Bistorta affine)
- Uldtidsel (Stachys byzantina)
- Purpurklokke (Heuchera)
- Lungeurt (Pulmonaria)
- Elfenblomst (Epimedium)
- Ysander (Pachysandra terminalis)
Der er mange måder at holde ukrudt i skak på: regelmæssig lugning, afdækning med sten eller folie – eller simpelthen at plante de rette vækster, der ikke efterlader plads til det uønskede. Bunddækkere er den mest elegante løsning og giver tilmed haven et roligt, velordnet udtryk.
Bunddækkere danner et tæt, vedvarende plantetæppe og forhindrer derved ukrudtsfrø i at spire. Princippet er enkelt: Hvor jordbunden er dækket af frodig vegetation, har ukrudt næsten ingen mulighed for at etablere sig. Det gælder naturligvis i blomsterbede og rabatter, men også på de forsømte arealer, der befinder sig i dyb skygge, under trækroner, på soleksponerede tørre skråninger eller ved skovbryn.
Brug bunddækkere til at forme haven
En ensartet bunddækker kan forvandle et problematisk hjørne til et blikfang i haven. Hvor der tidligere herskede rod og vildvækst, skaber et tæt plantetæppe ro og orden. Synes du, at én enkelt art er for ensformig, kan du sagtens kombinere to eller tre forskellige – men sørg da for, at de trives under samme forhold og har tilsvarende konkurrencekraft.
De smukkeste bunddækkere til sol og halvskygge
Tæppe-skeknæ (Bistorta affine) danner tætte måtter via udløbere og pryder sig fra juli til september med lyserøde blomsteraks. Det er en af de mest robuste valg til halvsolede placeringer.
Blød kåbe (Alchemilla mollis) er en sand alsidighed blandt bunddækkere og fortryller med sine fine, gule-grønne blomster. Med passende planteafstande lukker den hurtigt til og danner et sammenhængende dække.
Uldtidsel (Stachys byzantina), særligt sorten ‘Big Ears’, skaber levende flader med sine grå-filtede, fløjlsbløde blade – op til 25 centimeter lange. Den trives udmærket i sol.
Bjørneskindsvingel (Festuca gautieri), navnlig sorten ‘Pic Carlit’, danner tætte tuer, der tilsammen udgør et strukturrigt tæppe. Også japansk prydgræs (Hakonechloa macra) kan med sine opspringende bladtoppe dække store jordflader på en livfuld måde.
Purpurklokke (Heuchera) findes i utallige sorter med spektakulære bladfarver og er et oplagt valg, hvis du ønsker farvepragt i bedet.
Bergenia imponerer med store, læderagtige blade samt hvide eller purpurfarvede blomster i april og maj. Visse sorter – som ‘Baby Doll’ – byder desuden på en smuk efterårsfarvning.
Sådan virker bunddækkere
Planterne anvender vidt forskellige strategier til at erobre store flader. Nogle breder sig som timian via rødderne, andre via overjordiske udløbere som tæppe-skeknæ (Bistorta affinis), og atter andre via krybende jordstængler. Sommetider har stauderne blot en meget bred, busket vækstform – som blød kåbe (Alchemilla mollis) – så der hurtigt opstår et sammenhængende dække ved passende planteafstand.
Fordele ved bunddækkere mod ukrudt
Udvalget er stort: Der findes stauder, buske og klatreplanter, der danner et uigennemtrængeligt plantetæppe, som ikke længere lader lys nå ned til jordbunden og dermed kvæler ukrudtet i opløbet. Et yderligere plus er, at jorden samtidig beskyttes mod udtørring fra sol og erosion fra regn. Af den grund er lavvedligeholdende bunddækkere ideelle til skråninger og andre svært tilgængelige områder.
Særligt effektive er tætvoksende arter som tæppe-skeknæ (Bistorta affine ‘Superbum’), elfenblomst (Epimedium), guldstrawberry (Waldsteinia ternata) og ysander (Pachysandra terminalis). Disse bør dog ikke placeres i fuld sol. Til solrige steder med ikke for tør jord anbefales det stedsegrønne tæppe-sedum (Sedum floriferum) eller bunddækkerroser.
De bedste bunddækkere til skygge
Elfenblomst (Epimedium) findes i et utal af varianter med karakteristiske, smalt hjerteformede blade og en forsommerblomstring med delikate, orkidéagtige blomster. Den er velegnet til skyggefulde pladser.
Lungeurt (Pulmonaria) er en smukt tæppedannende plante med pyntelig forårblomstring og ofte iøjnefaldende mønstrede blade – et sikkert valg under løvtræer.
Ysander (Pachysandra terminalis), også kaldet tykknægt, hører til de stedsegrønne halvbuske og er en sand “bladsluge” – den sluger efterårsblade og sparer dig for det trættende riving.
Hjertebladsbuket (Tiarella cordifolia) danner i april og maj klaseformede blomster, der hæver sig over et tæppe af friskgrønne blade – meget dekorativt.
Vintegrøn (Vinca major) udvikler efter udspring friskgrønne, blanke blade og begynder at blomstre fra april. Den breder sig hurtigt og er nem at håndtere.
Hasselurt (Asarum europaeum) er en hjemmehørende art med stedsegrønne, blanke blade og trives bedst i kalkholdig jord under løvtræer.
Stedsegrønne bunddækkere og efterårsfarvning
Stedsegrønne bunddækkere har den fordel, at de danner et præsentabelt plantetæppe hele året rundt. Ønsker du efterårsfarvning, er der også egnede kandidater – eksempelvis skifter bergenia (Bergenia) og elfenblomst blade til iøjnefaldende farver om efteråret. Under træer spiller bunddækkere desuden rollen som “bladslugere”: det besværlige løvrivning i efteråret bortfalder, og bladene kan ligge og fungere som naturlig gødning.
Sådan planter du bunddækkere mod ukrudt
Inden du planter, bør du sikre, at der ikke befinder sig rodstykker i jorden. Visse planter som kvikgræs og skvalderkål – såkaldte rodukrudt – kan spire frem igen fra de mindste rester. Gennemharv jorden grundigt med en havegreb, og dæk derefter bedet med et fingerbredt lag moden kompost. Vent til de ukrudtsfrø, der sidder i komposten, er spiret frem – hak dem ned, og plant herefter dine bunddækkere.
Hvor tæt du planter, afhænger af dine ønsker og dit budget. Større planteafstand betyder lavere omkostninger, men kræver mere lugning i de første sæsoner, da tæppet tager længere tid om at lukke til. Vil du derimod have et hurtigt resultat, plantes der tættere. For at undgå indbyrdes konkurrence er det vigtigt at overholde den anbefalede planteantal pr. kvadratmeter – spørg en lokal gartner eller konsulter kataloger fra gode staudegartneri.
Tip: Plant om efteråret for et hurtigt forspring
Planter du bunddækkere først om foråret, tager det ganske lang tid, inden de er godt rodfæstede og har bredt sig tilstrækkeligt – i mellemtiden kan ukrudtet nå at etablere sig igen. Plant allerede om efteråret, så rødderne kan udvikle sig frem mod vinterens begyndelse. Når foråret kommer, har bunddækkerne da et godt forspring og kan straks kaste sig over opgaven: at dække jordbunden tæt og effektivt.
