Kort fortalt: Hvordan formerer man bregner?
Bregner med vidtforgrenet rodstok kan nemt formeres ved deling – og det ideelle tidspunkt er forår. Arter som kongebregne, skjoldbregne og sølvbregne formeres derimod i sensommeren ved hjælp af yngleknopper, der dannes langs midtribben på bladenes underside. Derudover kan bregner om sommeren formeres ved hjælp af sporer fra sporehusene på bladundersiden. Denne metode er dog tidskrævende og lykkes ikke altid.
Hvordan formerer man bregner ved deling?
Den letteste måde at formere bregner på er ved deling. Metoden fungerer for alle bregner med vidtforgrenet rodstok, der har flere vækstpunkter eller skudknopper. Grav forsigtigt bregnen op med hele rodstokken om foråret. Mindre bregner deles med spaden ved at skære håndstore stykker med mindst to vækstpunkter fra.
Ved større bregner – for eksempel strudsebregnen – blotlægger man rodstokken helt i det tidlige forår og deler den i flere stykker med mindst én vækstknop hver. Plant de enkelte stykker i potter med næringsfattig såjord og hold dem jævnt fugtige. Overvint potterne lyst og frostfrit, og sæt bregnerne ud i bedet det efterfølgende forår.
Formering ved hjælp af yngleknopper
Ikke alle bregnearter egner sig til deling. Undtagelserne inkluderer kongebregne (Osmunda), skjoldbregne (Polystichum) og sølvbregne (Asplenium ceterach), som i stedet formeres via sporer eller yngleknopper. Formering ved de såkaldte yngleknolde, der optræder på bladenes underside langs midtribben, er enklere end såning.
Afhængigt af bregnearten er yngleknoldene punkt-, streg- eller nyreformede. I sensommeren er de fuldt udviklede – og det er netop da, formering kan gå i gang.
Trin for trin: Formeringen af bregner via yngleknolde
- Trin 1: Læg et blad fra skjoldbregnen med yngleknoldene fladt ned på jordens overflade. Alternativt kan bladet skæres fra moderplanten og placeres i en såbakke med ugødet jord.
- Trin 2: Tryk bladet fast mod jorden flere steder med trådklammer, så der efter nogle uger dannes rødder og nye blade.
- Trin 3: Afskær de rodfæstede unge planter efter nogle uger med en kniv og plant dem i potter med fugtig, tørveholdig jord.
Hvordan formerer man bregner ved hjælp af sporer?
I haven formerer mange bregner sig naturligt via deres sporer – de sporehuse, der sidder på bladundersiden. Den bevidste såning til dyrkning lykkes dog ikke altid. For at formere bregner ved sporer klipper man om sommeren et blad af, hvis underside viser et synligt og håndgribeligt fint støv.
Bladet lægges med sporesiden nedad på et stykke papir og får lov at ligge i to dage, hvorefter de fleste sporer er faldet af. Drys de meget fine sporer fra papiret over i en flad spiringsskål fyldt med næringsfattig spiringsjord. Vær opmærksom: sporerne er ekstremt fine og flyver bort ved det mindste vindpust!
Drys de lysspirende sporer jævnt over jordens overflade og fugt det hele med en sprayflaske. Dæk bakken med klar folie eller et låg. Hold substratet fugtigt og luft regelmæssigt ud, så der ikke dannes skimmel. Opdrætning af bregner fra sporer er meget langsomt og desværre ikke altid vellykket. Efter cirka ét år kan de unge planter sættes ud i bedet.
Det rette voksested for bregner
Da de fleste bregner naturligt hører hjemme i skovmiljøer, trives de bedst i en humusrig, løs jord, der er jævnt fugtig uden at stå i vand. Den nemmeste måde at skabe sådanne forhold i haven på er at lade efterårets nedfaldne blade rådne under træer og buske år efter år.
En lille men særlig gruppe bregner foretrækker stenede omgivelser. Sølvbregne (Asplenium ceterach), hjortetungebregne (Asplenium scolopendrium) og ribbet bregne (Blechnum spicant) trives fint i stenhaven, mens brun ribbenbregne (Asplenium trichomanes) og egebregne (Polypodium) klarer sig selv i smalle revner i mure. Med undtagelse af sølvbregnen kræver selv stenhavsbregnerne tilstrækkelig fugtighed og skygge og bør plantes i læ bag skygggivende sten. Under optimale forhold er bregner meget langlivede og nemme at passe.
Bregner i haven – mangfoldige anvendelsesmuligheder
Bregners store variation giver utallige muligheder i haven. Afhængigt af størrelse og udbredelse kan de placeres i forgrunden eller baggrunden af bedet, dække trærødder eller begrønne tørmure. Fruebregne (Athyrium) eller blødt skjoldbregnefern (Polystichum setiferum) bringer for eksempel dynamik ind i halvskyggeområder under løvtræer og -buske, selv i mindre plantninger.
Med udbredelsesglade arter som påfuglebregne (Adiantum pedatum), mandsorm (Dryopteris filix-mas) eller strudsebregne (Matteuccia struthiopteris) kan større skyggeflade begrønnes effektivt. Den pragtfulde kongebregne (Osmunda regalis) kommer derimod allerbedst til sin ret som solitærplante på et fremtrædende sted i haven.
