Find den rette hegnplante til din have
Leder du efter en billig og pladssparende afskærmning til haven, ender du før eller siden ved det klippede hegn. Hegnplanter holder langt længere end træskærme og koster markant mindre end murede vægge. De eneste ulemper er, at planterne skal klippes en til to gange om året, og at du afhængigt af plantestørrelsen må væbne dig med tålmodighed, inden hegnet er tæt nok til at fungere som ordentlig afskærmning.
Hvilken hegnplante passer til netop din have?
For at finde de rigtige planter er der nogle vigtige spørgsmål, du bør stille dig selv først. Ønsker du en hurtigt voksende plante, der til gengæld kræver to klipninger om året? Eller foretrækker du et lidt dyrere hegn, der ser godt ud med kun én klipning, men bruger lidt længere tid på at nå den ønskede højde? Har du besværlig jord, der kun egner sig til nøjsomme buske? Og skal hegnet holde sig tæt hele vinteren, eller er det i orden, at det mister bladene om efteråret?
Anbefalede hegnplanter til afskærmning
- Taks (Taxus baccata) – Egner sig til hegn i en til fire meters højde i sol og skygge.
- Vestamerikansk livstræ (Thuja occidentalis) – Anbefales til hegn på to til fire meter på solrige voksesteder.
- Lawsons cypres (Chamaecyparis lawsoniana) – Når to til fire meters højde og trives i sol og halvskygge.
- Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus) – Passer afhængigt af sorten til hegn på en til to meter i sol og skygge.
- Kristtorn (Ilex aquifolium) – Ideel til en til to meter høje hegn på halvskyggerige voksesteder.
For at hjælpe dig med valget gennemgår vi herunder de tolv vigtigste hegnplanter med alle deres fordele og ulemper.
1. Taks (Taxus baccata)
Taksen hører til de mest langlivede hegnplanter overhovedet og kan ved god pleje let blive over 1.000 år gammel. Den egner sig til hegn mellem en og fire meters højde og trives på alle ikke alt for tørre jordtyper. Dette hjemlige nåletræ er stedsegrønt, klarer sig i både sol og skygge og kan endda vokse under større træer med tæt rodsystem.
Fordi taksen vokser meget langsomt, behøver den kun klippes én gang om året. Til gengæld tager den relativ lang tid om at danne et tæt afskærmnende hegn. Alle plantedele er meget giftige, på nær den røde frøkappe. På solrige pladser kan taksen lejlighedsvis lide frostskader. Blandt de bedste sorter til hegn er den friskgrønne, oprejste krydsning ‘Hicksii’ (Taxus x media).
2. Vestamerikansk livstræ (Thuja occidentalis)
Det vestamerikanske livstræ egner sig til hegn på to til fire meters højde på solrige voksesteder med humusrig, moderat fugtig jord. Det stedsegrønne træ er yderst frosthart og vindstærkt og danner en meget tæt afskærmning. Det har dog et image som kirkegårdsplante, og bladene antager en brungrøn farve ved frost.
Planterne er billige og vokser hurtigt – på få år når de øjenhøjde. De bør klippes to gange om året for at forgrene sig tæt og jævnt. Plant livstræer kun på tilstrækkeligt fugtigt, velventileret jord, da tørke eller stående vand let fører til svampesygdomme. Kraftig tilbageskæring gror ikke ud igen, så det er vigtigt at holde klipperhytmen. Sorten ‘Smaragd’ er en af de bedste til hegn.
3. Lawsons cypres (Chamaecyparis lawsoniana)
Lawsons cypres minder om livstræet i udseende, men har lidt finere bladskæl og mere oprejste grene. Den er velegnet til to til fire meter høje hegn og trives bedst på solrige til halvskyggerige voksesteder med moderat fugtig jord.
Den er en smule mere skyggetolerant end livstræet, men ligner det ellers i egenskaber. Lawsons cypres tåler heller ikke kraftig tilbageskæring og er mere vind- og frostfølsom end livstræet. De fleste sorter klarer sig med én klipning om året. En af de bedste hegnsorter er den blågrønne ‘Columnaris’.
4. Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus)
Laurbærkirsebær er en stedsegrøn busk fra samme botaniske slægt som kirsebær og blommer. Den egner sig afhængigt af sorten til en til to meter høje hegn i sol og skygge og stiller ingen særlige krav til jordbunden – den tåler tørke og vokser endda i rodflettet jord under høje træer.
Med sine kraftige, blanke blade passer et laurbærkirsebærhegn glimrende til mediterrant indrettede haver. Hegnet bliver relativt bredt og bør klippes mindst én gang om året med en håndhæksaks, da en elektrisk hæksaks beskadiger bladene kraftigt. På klare, kolde vinterdage truer frostskader på fuldt solbeskinnede steder, men disse vokser hurtigt ud igen. Til afskærmning egner sig kun bestemte oprejste sorter som ‘Herbergii’ eller til milde klimaer ‘Rotundifolia’.
5. Kristtorn (Ilex aquifolium)
Den stedsegrønne kristtorn er en hjemlig skovplante, der egner sig til en til to meter høje hegn. Den trives bedst på halvskyggerige, lidt beskyttede voksesteder med løs, humusrig jord. Til meget kolde egne er den ikke ideel, da særligt de brogede sorter er frostfølsomme.
Alle kristtornsorter vokser langsomt og er derfor relativt dyre. Til gengæld klarer de sig med én klipning om året – helst med håndhæksaks. Hos de stærkt tornede sorter som ‘Alaska’ er klipningen dog ikke just en fornøjelse. Ud over det dekorative løv er de lysende røde eller gule bær fra de hunlige planter et smukt syn. De bedste hegnsorter er frostfaste selektioner som ‘Siberia’ eller ‘Heckenstar’ (Ilex x meserveae).
6. Liguster (Ligustrum vulgare)
Liguster er en sommer- til vintergrøn, hjemlig busk, der er yderst robust og regenerationsdygtig. Den egner sig til en til tre meter høje hegn og tilpasser sig nemt til forskellig jordbund og voksesteder.
Liguster vokser meget hurtigt og bør klippes to gange om året. Planterne er tilsvarende billige og lader sig let formere ved stiklingsstikning. Forsømte hegn kan reddes med en radikal tilbageskæring. Fuglene elsker ligesterhegnet som redested, og de sorte – men giftige – bær er en vigtig fødekilde for dem. Ulemperne er tendensen til at danne udløbere og det tætte rodnet, der kan gøre det svært for naboplanterne. I strenge vintre mister ligusteren sine blade og giver da ingen afskærmning. Sorten ‘Atrovirens’ og ovalbladsliguster (Ligustrum ovalifolium) beholder bladene lidt bedre om vinteren.
7. Buksbom (Buxus sempervirens)
Buksbommen var allerede i middelalderen at finde i talrige slotshaver som hegn eller indfatning. Den egner sig primært til lave hegn op til en meters højde. Til et to meter højt afskærmningshegn kræves flere års tålmodighed. Jorden bør være humus- og næringsrig, gennemtrængelig og ikke for tør. Den trives på solrige til skyggefulde havepladser.
Buksbommen vokser langsomt og bliver med årene meget tæt. Den klarer sig normalt med én tilbageskæring om året og er ligesom taksen meget langlivet og klipningsstærk. I de seneste cirka 20 år har buksbomsvæltning, forårsaget af svampen Cylindrocladium buxicola, voldt problemer herhjemme. Også buksbomssommerfuglen (Glyphodes perspectalis) er et frygtet skadedyr. Til lave indfatninger egner sorterne ‘Suffruticosa’ og ‘Blauer Heinz’ sig godt.
8. Rødbok (Fagus sylvatica)
Rødbogen og den rødbladede blodbøg (Fagus sylvatica var. purpurea) er meget langlivede hegnplanter til solrige til skyggefulde havemiljøer og næringsrig, ikke alt for tør jord. De egner sig til hegnhøjder på halvanden til fire meter og derover.
Bøge vokser hurtigt og er meget skyggetolerante, så man kan forme dem til relativt smalle, høje hegn. De bør bringes i form to gange om året og tåler om nødvendigt kraftig tilbageskæring helt ned til stammen. Bladene har en blank overflade og farves guldorange om efteråret. Da bladene sidder længe på grenene, giver de løvfældende bøge stadig en acceptabel afskærmning om vinteren. Bøgerødder er meget følsomme og tåler hverken jordopfyldning eller stående vand.
9. Avnbøg (Carpinus betulus)
Avnbøgen, der på grund af sit lyse træ også kaldes hvideg, er ikke en ægte bøg men tilhører birkeplantefamilien. Den er langt mere robust og nøjsom end sin navnefælle og bruges til halvanden til fire meter høje hegn. Den vokser i sol og skygge og tåler midlertidigt endda tørke og stående vand.
Som bøgen bør den hurtigt voksende avnbøg bringes i form to gange om året. Den er yderst klipningsfast, og dens løvfældende blade giver værdifuldt humus. Bladene farves blegt okkergulle om efteråret og falder tidligere end bøgens, hvorfor et avnbøgehegn kan blive ret gennemsigtigt om vinteren. Avnbøge er relativt modtagelige for ægte meldug og ikke så langlivede som rødbøge. Der findes ikke specielle hegnsorter.
10. Navretræ / Agerløn (Acer campestre)
Agerlønnen er en smuk hegnplante til naturnære haver. Det hjemlige træ foretrækker solrige til let skyggefulde voksesteder og stiller ingen særlige krav til jordbunden, bortset fra at den ikke tåler meget våd og sur jord. Det kan bruges til to til fire meter høje hegn.
Den billige agerløn vokser meget hurtigt og bør klippes to gange om året. Den tåler kraftig tilbageskæring helt ind i det gamle træ. Tørke og varme kan ikke genere det robuste træ, ligesom stærk vind heller ikke er noget problem. Om efteråret farves det løvfældende blad gyldengult. Ægte meldug er en æstetisk gene, da agerlønnen er meget modtagelig for denne svampesygdom. Fuglene bruger hegnet netop af den grund meget gerne som redested.
11. Thunbergs berberis (Berberis thunbergii)
Thunbergs berberis er en løvfældende berberisart, der hyppigt plantes som hegn. Den vokser relativt svagt og egner sig til en til halvanden meter høje hegn. Ideel er en solrig placering med humusrig, ikke for tør jord.
Med sine lange, spidse torne er denne berberisart et oplagt valg, når man vil beskytte sin grund mod ubudne gæster som hunde og katte fra nabolaget. Som afskærmning er den dog kun delvist egnet på grund af sin begrænsede højde. Selvom den ikke vokser særlig hurtigt, bør den klippes to gange om året, da den ellers risikerer at blive for bred eller skallet forneden. Det skarlagenrøde efterårsløv er et pragtfuldt syn, og det samme gælder de koralrøde, spiselige frugter, der sidder på grenene langt ind i vinteren. Ud over den grønbladede vildform findes der varianter med røde blade som sorten ‘Atropurpurea’.
12. Glansmispel (Photinia x fraseri)
Glansmispler er stedsegrønne hegnplanter, der nyder stigende popularitet. Godt egnede som hegn er den brogede sort ‘Pink Marble’ samt ‘Red Robin’ (Photinia x fraseri) med iøjnefaldende rødt løvspring om foråret.
De bredbuskede buske er stedsegrønne og tåler tørke og varme godt. Desuden stiller de kun beskedne krav til jordbunden og egner sig for eksempel glimrende som afskærmning i mediterrane haver. Den største ulempe er, at glansmispler er en smule frostfølsomme og derfor kun anbefales i vintermilde egne. De er desuden lidt dyrere end laurbærkirsebær og modtagelige for ildsot, en uhelbredelig, anmeldelsespligtig bakterieinfektion. Den årlige tilvækst ligger på 20 til 30 centimeter, og den optimale hegnshøjde er en til to meter.
Hvornår bør man plante et hegn?
Vil du plante et hegn, bør du helst gøre det i tidlig efterår. Hegnplanterne slår da rødder ved gunstigt vejr inden vinterens begyndelse og vokser hurtigere næste år end et hegn, der først sættes om foråret. Stedsegrønne og let frostfølsomme buske som laurbærkirsebær, taks eller glansmispel bør du dog ikke plante for sent på året – de kan tage alvorlig skade om vinteren, hvis de endnu ikke er rigtigt etablerede. Her er foråret det bedste plantningstidspunkt.
Hegnplanter med potterod kan dog også sættes om sommeren, hvis du vander buskene grundigt i de efterfølgende uger ved tørke.
