Kommunen tror på, at et datacenter er på vej
– Vi er overbeviste om, at et datacenter kommer. Det er blot et spørgsmål om, hvornår nyheden bliver officiel. Den tro bygger vi på, at der er investeret i så store arealer, og at der er anmodet om en lokalplan.
Sådan lyder det fra borgmester i Aabenraa, Jan Riber Jakobsen (K). Både Apple og Google besidder jord i kommunen, og selv om det nu er næsten syv år siden, Apple droppede sine planer om et stort datacenter i Kassø, fortsætter kommunen med at gøre sig klar til at byde en tech-gigant – eller måske flere – velkommen.
– Så må vi afvente, hvornår der bliver trykket på knappen, siger Jan Riber Jakobsen.
Strømmangel sætter udviklingen i stå
En af de store forhindringer lige nu er kapaciteten på det danske elnet. I marts indførte Energinet en midlertidig pause for nye tilslutninger, fordi projekter med et samlet behov på omkring 60 gigawatt nyt forbrug stod i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet.
Til sammenligning er Danmarks samlede maksimale elforbrug i dag cirka syv gigawatt. Blandt dem, der venter i køen, er nye datacentre og PtX-anlæg — og Energinet har siden forlænget pausen.
Lever ikke op til forventningerne
Men hvad gør datacentre egentlig attraktive for en kommune? Det spørgsmål er mere komplekst, end man måske umiddelbart skulle tro.
Disse anlæg sluger enorme mængder strøm og vand, og de fylder meget i landskabet. Forskning viser desuden, at de opvarmer jorden i deres umiddelbare omgivelser med cirka 2 grader.
Dertil kommer, at det har vist sig vanskeligt i praksis at udnytte den overskudsvarme, der ellers var tænkt som en kilde til billig fjernvarme til naboerne. Problemet er todelt: Datacentre placeres typisk i tyndt befolkede egne på grund af deres størrelse, og returvandet fra serverkøling er normalt kun 20-25 grader varmt — alt for koldt til direkte brug i et fjernvarmenet uden yderligere opvarmning.
Endelig viser de hidtidige erfaringer, at antallet af arbejdspladser, der følger med et datacenter, ikke matcher de oprindelige forventninger. Det konkluderer undersøgelser udført af professor ved DTU, Brit Ross Winthereik.
I Aabenraa tæller selv 100 arbejdspladser
Alligevel ser politikerne i Aabenraa anderledes på sagen. Her vejer selv et beskedent antal stillinger tungt.
– Vi er ikke et område, hvor arbejdspladser bare vælter ind af sig selv. Man er nødt til at gøre en aktiv indsats, og det har vi gjort, siger Jan Riber Jakobsen.
Borgmesteren understreger, at det ikke nødvendigvis handler om rendyrkede it-jobs. Kommunen ønsker eksempelvis at tiltrække elektrikeruddannelsen til området som en direkte følge af datacenterudviklingen.
- Flere arbejdspladser tiltrækker tilflyttere og bredere karrieremuligheder
- Uddannelsestilbud i lokalområdet øger chancen for, at unge bosætter sig permanent
- Udviklingseffekter kan styrke hele lokalsamfundets vækstpotentiale
– Vi tror på, at det skaber vækst omkring uddannelserne og er gavnligt for lokalområdet og de øvrige potentialer, der findes her, siger Jan Riber Jakobsen.
Aabenraa er en særlig case
Selv om erfaringerne fra Apples datacenter ved Viborg viser, at overskudsvarme er svær at omsætte i praksis, mener borgmesteren, at Aabenraa stiller anderledes end andre kommuner.
Han peger på European Energys store Power-to-X-anlæg, der ligger på nabogrunden til den jord, Apple ejer i Kassø. Det er verdens største anlæg af sin slags.
– De leverer fjernvarme hver eneste dag fra deres produktion. Når de bruger én kilowatt strøm, ender en stor del af den som varme til forbrugerne bagefter, forklarer Jan Riber Jakobsen.
Det er præcis den model, kommunen forestiller sig kan gentages, hvis et datacenter en dag slår sig ned i området — og det spørgsmål er ifølge borgmesteren ikke om, men hvornår.
