Kornelkirscher og blomsterkornelkirsker i haven
Kornelkirsker (Cornus) er populære prydbuske i haven. Den hjemlige kornelkirsche (Cornus mas) er særligt efterspurgt i naturgårde som fuglefoderbusk. De skinnende røde frugter fra dette vildfrugtræ smager også godt for mennesker, og der findes i dag adskillige sorter, der giver stort udbytte og store frugter.
Cornus officinalis ligner kornelkirschen meget, men stammer fra Japan. Begge arter åbner deres små gule blomster allerede tidligt om foråret og er derfor værdifulde som bivenlige planter.
Blomsterkornelkirsker og deres særlige kendetegn
Blomsterkornelkirsker er en gruppe arter, der især vækker opmærksomhed med deres pragtfulde højblade. Selve blomsterne er yderst uanselige. Amerikansk blomsterkornelkirsche (Cornus florida), den amerikanske Cornus nuttallii og den japanske blomsterkornelkirsche (Cornus kousa) hører til de mest blomstrende buske.
Den tatariske kornelkirsche (Cornus alba) og den silkeagtige kornelkirsche (Cornus serica) tiltrækker sig især opmærksomhed med deres intenst farvede bark om vinteren. Pagodens kornelkirsche (Cornus controversa) og den vekselbladeede kornelkirsche (Cornus alternifolia) har begge en etagelignende opbygning og blomstrer i tidlig sommer med flade kvastblomstre.
Alle hjemlige kornelkirsker er ukomplicerede og nøjsomme i haven. Blomsterkornelkirskerne er derimod lidt mere kræsne, hvad angår placering og pleje. Men uanset om det drejer sig om japansk, amerikansk blomsterkornelkirsche eller kornelkirsche – det er altid ærgerligt, når blomstringen udebliver. Der kan være flere årsager til manglende blomster.
Årsag 1: Forkert placering
Blomsterkornelkirskernes højblade anlægges allerede om efteråret i det foregående år. Hvis vinteren er ekstrem kold, kan det føre til mindre højblade, der desuden optræder i mindre antal. For at forebygge frostskader bør blomsterkornelkirsker plantes et beskyttet sted i haven.
Unge planter bør desuden beskyttes med fleece, halmmåtter og et tykt lag mulch ved roden. Direkte middagssol bør prydbuske ligeledes skånes for. Er det blot for koldt og mørkt i vinter- og forårsmånederne, må man desværre vente til næste år på blomstringen.
Årsag 2: Forkert jordbund
Vandlidende voksesteder er skadeligt for alle kornelkirsker. Når det kommer til den ideelle jordbund, er der dog forskel på arterne. Især de amerikanske arter reagerer følsomt over for tung jord med højt kalkindhold, mens asiatiske repræsentanter klarer sig fint med mere lerholdige og svagt alkaliske jorder.
Ved behov bør man ved plantning eventuelt gøre substratet mere gennemtrængeligt med sand og sænke pH-værdien ved at tilsætte rhododendronjord. God næringstilførsel er navnlig vigtig for blomsterkornelkirsker.
Hjemlige kornelkirsker som kornelkirschen er mindre krævende med hensyn til næringsstoffer og foretrækker faktisk kalkholdig jord. Det er derfor altid en god idé at undersøge den enkelte Cornus-arts jordpræferencer, inden man planter.
Årsag 3: En svamp skaber problemer
En svamp, der får både højblade og løvblade hos kornelkirsker til at visne og svinde, rammer især blomsterkornelkirsker. Den viser sig i starten som rødbrunlige pletter og senere som tørrende skud. Svampen overvintrer i grenene og spreder sig om foråret via sine sporer.
Som enhver svampesygdom trives Discula destructiva – der forårsager antraknosesygdommen – bedst under fugtige vejrforhold. Forædlere arbejder på at frembringe resistente og robuste Cornus-sorter. Ved angreb bør man om efteråret målrettet fjerne sygt løv, klippe beskadigede skud ud og eventuelt forsøge at redde busken ved at flytte den til et mindre fugtigt sted.
